Nye behandlingsmetoder muliggør behandling tæt på borgerne - enten i hjemmet eller på Sundhedscentre.
Derfor skal samarbejdet mellem Kalundborg Kommune og Region Sjælland styrkes fremadrettet, således at behandlinger i hjemmet eller på det lokale Sundhedshus bliver dér, hvor det giver mening til for borgerne og på borgernes præmisser.
Derfor sagde jeg "ja tak" da jeg blev igen blev opfordret til at genopstille til regionsrådsvalget - og også denne gang til det kommende kommunalvalg i Kalundborg Kommune - fordi jeg gerne vil være med til, at sætte fokus på dette samarbejde.
For mig er det vigtigt, at behandlinger tæt på borgerne bliver dér, hvor det give mening for den enkelte borger, og som borgeren og de pårørende er trygge ved.
At blive hurtigt udskrevet, eller helt blive behandlet hjemme, behøver nemlig ikke at betyde, at behandlingen er af ringere kvalitet, men fordi ny teknologi gør det muligt.
Eksempel på hurtigere behandling og hjemmebehandling:
Da jeg var sygeplejeelev på Kalundborg Sygehus, var det kutyme, at patienterne var indlagt i et helt par uger for en gladestensoperation - men det var også en stor operation, hvor man havde et operationssår ca fra midtlinjen foran på brystkassen og langt ned mod ryggen. I dag er det en såkaldt kikkertoperation, med kun et par ganske små snit, og som uden risiko for patienten, kan foregå ambulant.
Region Sjælland har i samarbejde med Køge- og Solrød Kommune en mobil blodprøvebus, som har både en bioanalytiker (moderne navn for laborant) og en sygeplejerske med.
Det betyder at de, udover at kan udtage en blodprøve, også kan analysere for ca 50 værdier på stedet, og i samarbejde med lægen iværksætte behandling med det samme.
Det kan betyde at en syg/svækket borger måske helt kan undgå en indlæggelse eller genindlæggelse.
Det kan være vigtigt for den enkelte, fordi hvis mange ældre bliver både forvirrede og taber færdigheder under en indlæggelse - uanset hvor kort den så er.
Mit valgslogan er "Vælg SUNDHED - stem på RASK" og med vælgernes hjælp 21. november med et personligt ❌ ved mig, så vil jeg arbejde for et øget samarbejde mellem Kalundborg Kommune og Region Sjælland
Kirsten Rask,
Kandidat til
Kommunalbestyrelsen Kalundborg Kommune &
Region Sjælland (A)
Sygeplejerske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar