søndag den 31. januar 2010

Konservative indrømmer at syge kan behandles bedre

Så kom den endelig – indrømmelsen fra ét af regeringspartierne om, at danske syge kan behandles bedre.
Helge Adam Møller (K) udtaler mandag 1. Februar på TV2 Nyhederne, at hjemvendte, sårede soldater skal have de bedste behandlingsmetoder. Dét er jeg fuldstændig enig i.
Jeg mener nemlig, at ALLE danskere skal have den bedst mulige behandling og efterbehandling – uanset om de har sat livet på spil i krigen i Afghanistan, som brandmand, politimand, i landbruget etc. - eller ”bare” lider af én eller anden sygdom.
Så når Helge Adam Møller indrømmer, at behandlingerne kan gøres bedre – så håber jeg at han taler med resten af sit parti og sin regering, og formidler sit sympatiske ønske videre til dem.
Og – så HÅBER jeg, at når Regeringen udstikker løfter om rettidig og bedre behandling og efterbehandling, så gælder det ALLE patienter… og at der følger penge med ud til Regioner og Kommuner, så de økonomisk er i stand til at efterleve deres påbud.

Kirsten Rask
Borrevænget 13 B
4270 Høng
Regionsrådsmedlem (A)
Sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem af Dansk Sygeplejeråd

Både velfærd, sundhed i verdensklasse og skattelettelser

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i valgkampen til sidste folketingsvalg – at danskerne kan få BÅDE VELFÆRD OG SKATTELETTELSER – skattelettelserne har de rigeste fået - nu må vi se, om den næste Rasmussen kan leve op til, at bevillige de nødvendige ressourcer til at vi kan få VELFÆRD og et SUNDHEDSVÆSEN I VERDENSKLASSE
Regeringen og Dansk Folkeparti lover i forhold til patienterne:
 Kortere ventetider
 Bedre kvalitet i behandlingen
 Højere sikkerhed for patienterne
 Kræftpakke 1, 2 og snart 3
 Og samtidig har de et medansvar for, at der er indledt fyringsrunder af sundhedspersonale – foreløbig i andre regioner.
Som socialdemokrat kan jeg ikke gå ind for fyringer af sundhedspersonale, da det vil:
 Give længere ventetider
 Øget risiko for dårligere kvalitet i behandlingerne
 Øget risiko for dårligere pleje af patienterne
 Øget risiko for fejl
 Dårligere arbejdsmiljø til personalet, som i forvejen er hårdt presset
 Risiko for flere og længere sygefravær hos personalet
Man kan ikke forvente, at man kan reducere antallet af personale, og samtidig øge kvaliteten, afkorte ventetiderne og give bedre behandlinger.
HVIS en personalereduktion viser sig som absolut sidste udvej, er man nødt til at pege på:
 hvilke opgaver der ikke længere skal løses – såfremt der skal ske en personalemæssig reduktion.
Så har man forsøgt at spare sig ud af krisen – det er dét man forsøger at undgå i det private erhvervsliv, fordi man så "vil spare sig ihjel".
Jeg håber at Regeringen tager deres ansvar alvorligt, og bevilliger de penge, som er nødvendige, for at drive et sundhedsvæsen i verdensklasse – som de så ofte har lovet borgerne – og så velfærden bevares og udvikles – til gavn for alle borgere i Danmark – og ikke kun for de få, som rigtig kunne mærke skattelettelserne.
Kirsten Rask
Medlem af Regionsrådet (A) Region Sjælland
Sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland