Der er ikke sparet på ældreområdet i Kalundborg

Skriver Anne Marie Hansen (DF) i Nordvestnyt 14.11

Det skal jeg ikke betvivle - men som jeg hører fra medarbejderne ude fra hjemmeplejen, så er der noget der ikke er helt som det skal være.

Det forlyder at der er stort sygefravær og at det også er svært at rekruttere og fastholde faglært medarbejdere på alle niveauer - jeg er oplyst om, at det ofte handler om umanerligt stort arbejdspres, stort forbrug af vikarer, som mange steder ikke fungerer lige så effektivt i jobbet, som fastansatte, og stor gennemstrømning af medarbejdere.
Men da jeg ikke pt sidder i kommunalbestyrelsen, kan jeg være misinformeret - hvis det er tilfældet, modtager jeg gerne andre informationer.
Vi har også brug for, at kunne tiltrække uddannede lærere på vores skoler og flere pædagoger tæt på vores børn.

Det er min vurdering, at der skal sættes massivt ind med bedre arbejdsmiljø. for alle kommunale (og regionale) medarbejdere, så vi kan frigøre ressourcer til de fastansatte medarbejder - og dermed bruge pengene på dét, som gavner både borgerne og medarbejderne mest muligt.

Kirsten Rask
Kommunalbestyrelses- og regionsrådskandidat (A)
Høng

Mulighederne er mange, Claus Bache

Praktiserende læge, Claus Bache skriver i Nordvestnyt, at "Politikerne må ændre en syg beslutning", som handler om, at Kalundborg Kommune har samlet hele kommunens borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men ikke syge nok til at være indlagt på sygehuset, på et af plejecentrene i Høng.

Claus Bache har helt ret i, at lægernes tid ikke er bedst brugt på landevejene, og at de kunne foretage sig vigtigere ting end at sidde i en bil.

Vores sundhedsvæsen skal opbygges til gavn for borgerne - er det ikke dét, så må vi se på, om det er den rette beslutning der er taget af hensyn til borgerne ift. den pleje og behandling de skal have.

Jeg vil også gerne være med til at se på, om det er muligt at etablere et udekørende akut-team, med særlige kompetencer, som kunne gøre det muligt for flere at være i eget hjem.

Man kunne også se på samarbejdet mellem den mobile blodprøvetagning og kommunens akutteam, som kan sikre færre indlæggelser og genindlæggelser.

Mulighederne er mange - lad os finde de bedste løsningerne til gavn for borgerne


Kirsten Rask
Kandidat til Kalundborg Kommune og Region Sjælland.

Uddannelserne i Region Sjælland skal styrkes

Når man de seneste år har opgjort, hvilke videregående uddannelser, der havde flest ansøgere per studiepladser, er man kommet frem til en overraskende konklusion. For mens vi i mange år har fået at vide, at alle unge ville studere i København, er det faktisk Region Sjællands uddannelser, der er mest eftertragtede. Senest var det seks ud af de ti mest søgte per studieplads, som lå i vores region.

Vi kan glæde os over, at vores uddannelser er populære - men virkeligheden er, at vi har for få uddannelsespladser i vores region.
Centraliseringen har ramt os hårdt og det medfører at arbejdsgiverne ofte ikke kan finde kvalificerede medarbejdere.
Så sent som sidste år kom det frem, at 45 % af dem der bliver ansat i lærerstillinger i Kalundborg Kommune ikke er læreruddannet, og vi mangler stadig sygeplejersker i hele regionen.

Hvis den udvikling fortsætter, ender vi med langsomt at "kvæle" Region Sjælland.

Derfor er det en tvungen opgave for os politikere, at sikre flere studiepladser, og et stop for centraliseringen af vores uddannelser.
Det også en nødvendighed at oprette flere uddannelser, rettet mod det private arbejdsmarked.


Det er ikke noget vi kan, det er noget vi skal!


Kirsten Rask
Kandidat til Kalundborg Kommune og Region Sjælland
Regionsrådsmedlem (A)


Kaare Dybvad
MF (A)

Borgerinddragelse i egne sager

Borgeren og de pårørende er de virkelige eksperter i eget liv.

Det gør mig trist, når jeg i valgkampen hører om flere tilfælde hvor borgere fortæller om, at de ikke føler sig "hørt"/lyttet på af medarbejdere i Kalundborg Kommune.

Forældre fortæller om, at der ikke bliver lyttet til hverken deres eller deres børns ønske om feks skoletilbud.
Forældre beretter om, at der ikke bliver lyttet til hverken deres eller deres handicappede børns ønske om botilbud og lignende.
De fortæller, at deres (voksne) barn bliver dårligere af de tilbud de får.

Jeg kender naturligvis ikke sagerne i enkeltheder eller fra alle synspunkter, og kan derfor heller ikke garantere, at afgørelserne ændres radikalt, eller får præcis dén form, som man som forældre ønsker sig, for borgerinddragelse er ikke nødvendigvis lig med "frit valg på alle hylder".

Hvis jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen, vil jeg arbejde for bedre dialog mellem borgerne, deres pårørende og de kommunale instanser, så brugerne inddrages, og bedre forstår beslutningerne.

Jeg har været formand for Udvalget Patienten som Partner i Region Sjælland, så jeg har erfaring i at arbejde med borgerinddragelse.

Så stem personligt


Kirsten Rask
Kandidat til kommunalbestyrelsen Kalundborg Kommune og Region Sjælland

Medarbejderne er den vigtigste ressource - også i Kalundborg

Dem skal vi passe godt på - for de er de virkelig uerstattelige.

Når mit ønske om at blive valgt til både kommunalbestyrelse og regionsrådet går i opfyldelse, vil jeg arbejde for at sikre medarbejderens trivsel og dermed også øge mulighederne for rekruttering og fastholdelse i jobbet.

Det er ikke alene til ulempe for borgerne, når de gentagne gange skal skiftesagsbehandler/ SSH/SSA/Sygeplejerske/pædagog/lærer/etc, fordi arbejdspladsen eller medarbejderen ikke fungerer optimalt.
Det er ressourcekrævende af de der er tilbage på jobbet, når man skal afskedige erfarne-  og ansætte nye medarbejdere - måske oven i købet ufaglærte, fordi det ikke er muligt at tiltrække faglærte medarbejder!
Det koster et ikke ubetydeligt beløb, at oplære nye medarbejdere.

Det er min vurdering, at en god arbejdsplads har et godt arbejdsmiljø, med mulighed for kompetenceudvikling.

Jeg vil arbejde for at sikre, at synspunkter fra medarbejdere på alle niveauer, inddrages i samarbejdet med politikerne, således at politikerne får et mere nuanceret grundlag at træffe beslutninger på - dels for borgernes skyld, men så sandelig også for alle de medarbejdere, som vi som politikere har ansvaret for

Medarbejderne i Kalundborg og Region Sjælland skal tilvælge os i - ikke fravælge os.


Kirsten Rask
Kandidat til Kommunalvalg Kalundborg Kommune og regionsrådet, Region Sjælland (A)

Genoptræning efter erhvervet hjerneskade

Det er ikke godt nok at "overleve" - man skal også "leve godt" med sin erhvervede sygdom.

Desværre er der også i Kalundborg kommune, borgere der bliver ramt af hjerneblødning eller blodpropper - også kaldet apopleksi.

Noget af dét jeg gerne vil arbejde for, hvis jeg får personlige stemmer nok, til både at blive valgt til kommunalbestyrelsen i Kalundborg og Regionsrådet i Region Sjælland (A) er, at sikre at vi også i Kalundborg Kommune, har de mest optimale forhold, for at bringe borgerne så godt tilbage til dén hverdag de havde, inden de blev syge.

Vi skal sikre at der er specialuddannet personale til borgere med erhvervet hjerneskade, en såkaldt hjerneskadekoordinator.

Det er vigtigt, at kommunens hjerneskadekoordinator, eller anden tilsvarende, deltager i de tværfaglige planlægningsmøder på sygehusafdelingerne i god tid inden udskrivelsen, således at borgerne får den bedst mulige tilbagevenden til egnet bolig.

Såfremt der stadig er behov for intensiv træning på kommuneniveau, er det vigtigt at vi har egnede genoptræningspladser med specialuddannede medarbejdere, som har rehabilitering/genoptræning i fokus. Det har de i de fleste andre kommuner.

Dét og meget andet, er noget jeg vil arbejde for at sikre, når jeg bliver valgt til både region og kommune.


Kirsten Rask
Kandidat til Kalundborg Kommune og Region Sjælland (A

Vi skal vide, hvad vi får

Genindfør beskikkelsesordning for translatører og tolke

Erhvervsministeriet afskaffede Beskikkelsesordningen for translatører og tolke pr. 1. januar 2016, hvilket betyder at enhver som mener de kan tale og forstå dansk og et fremmed sprog, kan nedsætte sig som tolk.
Der er med andre ord, ingen kvalitetssikring på området.

Dét giver kaos på området og underminerer de der møjsommeligt har uddannet sig til Cand.ling.merc og som har de rette kompetencer for at kunne oversætte på et højt niveau.

Lige nu hører vi i medierne om tolke på sundhedsområdet, som ikke engang kan sproget, hvilket kan have katastrofale følger for den enkelte patient - det er simpelt hen ikke godt nok.

At tolke er jo andet og mere end at oversætte ord for ord - at tolke er også at kende til hvad der menes med ord og måden de sammensættes på, egn for egn.
Vi behøver ikke at gå længere end til dansk for at komme med et eksempel på dette: "det er da meget godt", som i hovedstadsregionen betyder "det er da rigtig godt", men som på jysk siges og forstås som: "joh...   det er vist lidt halvskidt"

Så nu må Erhvervsministeriet på banen, og se at få genindført Beskikkelsesordningen for translatører og tolke, så virksomheder og offentlige instanser véd hvad de får, får de får oversat af en beskikket translatør/tolk.

Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)
Kandidat til Regions- og Kommunalvalg (Kalundborg) 2017

Min tale på Socialdemokratiets kongres 2017

https://m.youtube.com/watch?list=PLptkcgS1mI5gXzZbVJfVK4QZjwDp_hien&params=OAFIAVhm&v=nznNO2y_WGw&mode=NORMAL

Skal Kalundborg være uden lægevagtskonsultation?

Region Sjælland har netop indgået bred aftale om Budget 2018, hvor nærhed i behandlinger er vigtig - og så er blækket knap nok tørt, før PLO varsler længere til lægevagtskonsultationer, udenfor almindelig åbningstid hos de praktiserende læger.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Ulrik Hesislev udtaler i medierne, at bla.  Kalundborg, står til at miste lægevagtskonsultaionerne.

Først røg sygehuset - det næste skal ikke være lægevagtskonsultationen.
Jeg kan ikke acceptere at byer som Kalundborg, Nykøbing S og Nakskov, som først har mistet sine sygehuse, nu også kan stå til at miste sin lokale lægevagtskonsultation!

Hvem har ansvaret?
Jeg véd godt, at det er de alment praktiserende læger, som har ansvaret for at tilrettelægge vagtbetjeningen udenfor dagtiden, og at det kan have sine udfordringer, i en tid hvor der også er lægemangel.

Region Sjælland indgik i 2007 en lokalaftale med PLO om lægedækning ift. lægevagtsbetjening - herunder også aftaler om, hvor mange vagtkonsultationer der skal være, i hvilke byer de skal være, åbningstider, serviceniveau mm.
Denne aftale er fortsat gældende, og på mit spørgsmål til administrationen i dag, er der aktuelt ikke planer om at lukke nogle af disse konsultationer.
Væsentlige ændringer i denne aftale, ville skulle forelægges for Regionsrådet.

Nu viser det nu viser sig så,  at PLO vil ændre på aftalen, og hvis aftalen virkelig skal ændres, så må vi tænke ud af boksen og gå nye veje - det kan simpelt hen ikke passe, at det skal være de samme borgere, som hver gang skal tilpasse sig.


Nærhed og lighed i behandling:
Regionerne, Regeringen og Folketinget taler om mere nærhed og lighed i sundhed - og det er også italesat i Region Sjællands nye Budget 2018.
Så er det da helt ude i hampen, at blækket knap nok er tørt, før PLO taler om at lukke ned for indtil flere lægevagtskonsultationer, så syge borgere skal endnu længere ud på landevejene, hvis de bliver syge udenfor almindelig åbningstid.

Så svaret på spørgsmålet om, om Kalundborg fremadrettet skal være uden lægevagtskonsultation?

Nej, ikke hvis det står til mig! 




Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem (A)
Kandidat til Kommunalbestyrelsen Kalundborg Kommune
Kandidat til Regionsrådet Region Sjælland

Fremtidens sundhed i kommunerne.

Nye behandlingsmetoder muliggør behandling tæt på borgerne - enten i hjemmet eller på Sundhedscentre.

Derfor skal samarbejdet mellem Kalundborg Kommune og Region Sjælland styrkes fremadrettet, således at behandlinger i hjemmet eller på det lokale Sundhedshus bliver dér, hvor det giver mening til for borgerne og på borgernes præmisser.

Derfor sagde jeg "ja tak" da jeg blev igen blev opfordret til at genopstille til regionsrådsvalget - og også denne gang til det kommende kommunalvalg i Kalundborg Kommune - fordi jeg gerne vil være med til, at sætte fokus på dette samarbejde.

For mig er det vigtigt, at behandlinger tæt på borgerne bliver dér, hvor det give mening for den enkelte borger, og som borgeren og de pårørende er trygge ved.

At blive hurtigt udskrevet, eller helt blive behandlet hjemme, behøver nemlig ikke at betyde, at behandlingen er af ringere kvalitet, men fordi ny teknologi gør det muligt.

Eksempel på hurtigere behandling og hjemmebehandling:
Da jeg var sygeplejeelev på Kalundborg Sygehus, var det kutyme, at patienterne var indlagt i et helt par uger for en gladestensoperation - men det var også en stor operation, hvor man havde et operationssår ca fra midtlinjen foran på brystkassen og langt ned mod ryggen. I dag er det en såkaldt kikkertoperation, med kun et par ganske små snit, og som uden risiko for patienten, kan foregå ambulant.

Region Sjælland har i samarbejde med Køge- og Solrød Kommune en mobil blodprøvebus, som har både en bioanalytiker (moderne navn for laborant) og en sygeplejerske med.
Det betyder at de, udover at kan udtage en blodprøve, også kan analysere for ca 50 værdier på stedet, og i samarbejde med lægen iværksætte behandling med det samme.
Det kan betyde at en syg/svækket borger måske helt kan undgå en indlæggelse eller genindlæggelse.
Det kan være vigtigt for den enkelte, fordi hvis mange ældre bliver både forvirrede og taber færdigheder under en indlæggelse - uanset hvor kort den så er.

Mit valgslogan er "Vælg SUNDHED - stem på RASK" og med vælgernes hjælp 21. november med et personligt ❌ ved mig, så vil jeg arbejde for et øget samarbejde mellem Kalundborg Kommune og Region Sjælland

Kirsten Rask,
Kandidat til
Kommunalbestyrelsen Kalundborg Kommune &
Region Sjælland (A)
Sygeplejerske

Sygehusbehandling i hjemmene.

Hvorfor er det altid patienterne der skal bringes hen til sygehusbehandling - man kan lige så godt gøre det omvendt, og bringe behandlingen hjem til borgerne.

Region Sjælland er bla. kendetegnet ved, at vi har lange afstande for mange borgere, hen til sygehusene.
Dén afstand kan vi ikke gøre så meget ved - men man kan i stedet for bringe behandlingen hjem til borgerne, hvor det er muligt.

Det ligger den socialdemokratiske regionsrådsgruppe på sinde, at vi vi får den rette behandling, til de rette patienter, til den rette tid og på rette sted.

Region Sjælland og Køge kommune har indgået et samarbejde om et mobilt laboratorium, som er bemandet med en bioanalytiker (laborant) og en sygeplejerske (stillet til rådighed fra kommunen).
Den kører som en forsøgsordning til slutningen af dette år, men resultaterne tegner allerede storslået.

Den betyder at ældre på plejecentre og syge borgere i eget hjem, kan få taget deres blodprøve i hjemmet, og der er udstyr i bilen, så ca 50 analyser kan analyseres på stedet, og i samarbejde med hospitalet, kan sygeplejersken iværksætte relevant behandling, som feks. at sætte væske op. Det kan betyde, at borgeren kan blive i eget hjem, i stedet for at skulle ind på sygehuset.
Noget tyder på, at de praktiserende læger ikke henviser til ordningen så ofte, som de kunne, men det kan vi arbejde på at gøre bedre.

Den socialdemokratiske Regionsrådsgruppe vil derfor foreslå, at ordningen med tiden, udbredes til hele regionen - ikke mindst til Lolland og Falster, som dels har flere syge ældre, dels har en del indlæggelser og genindlæggelser og som også er udfordret af, at den offentlige trafik heller ikke kører alle steder- og i alle retninger.

Vi ser det derfor som et tilbud, som borgerne vil kunne have stor glæde af, når de kan få taget- og analyseret mange prøver i eget hjem, kan få iværksat en del behandling hjemme, ikke så ofte skal indlægges og ikke skal så ofte skal køre mellem hjem og sygehus/sundhedscentre.

Det vil betyde at der kommer større sammenhæng i behandlingen for patienterne, og at de ikke så ofte skal køres rundt på landevejene, hvilket er en yderligere belastning for en ældre og svækket borger - og især hvis man også er lidt dement.



Den Socialdemokratiske regionsrådsgruppe har derfor taget initiativ til at sætte mobil-laboratorierne med bioanalytikere og sygeplejersker på dagsordenen nu.



Faktaboks:
Der kører også en et mobilt laboratorium i Holbæk, Kalundborg og Odsherred som et samarbejde mellem Region Sjælland og disse kommuner, men der er ikke sygeplejerske med, så der kan ikke iværksættes en behandling på stedet.


Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem (A)
Kandidat til regionsrådsvalget 2017
Kandidat til kommunalvalget i Kalundborg Kommune 2017

Jens Stenbæk må i arbejdstøjet

Jens Stenbæk (JS) udtaler til Sjællandske 2. juni, at "sygeplejerskernes kritik om manglende kolleger ikke er retvisende, da sygeplejerskernes ledighed nærmest er lig 0, og vi har en del stillinger vi simpelt hen ikke kan få besat"

Jo, Jens Stenbæk - vi KAN gøre noget! For vi har mere end 1400 sygeplejersker, der hver dag pendler UD af vores region - og kun ca 500 der pendler ind.

Vi har altså mere 1400 sygeplejersker, som vi - måske - kunne gøre noget for, hellere vil arbejde i egen region, i stedet for at pendle til en anden region.

Sygeplejersker har oven i købet tradition for, hellere at ville arbejde tæt på bosted og familie!

Så på med arbejdstøjet, JS - indkald organisationerne - spørg nogle af de der ikke arbejder i RS om hvorfor? Og hvad der skal til, for at de vil skifte job?

Når vi mangler en bestemt medarbejdergruppe, må vi være mere offensive - og ikke sætte os hen i et hjørne og sige "Vi kan jo ikke få stillingerne besat".

Sådan gør vi jo ikke, når vi mangler læger - så kan Region Sjælland og JS godt være mere offensive og vise både handlekraft og velvilje!

Kirsten Rask

Sygeplejerske

Kredsbestyrelsesmedlem DSR, Kreds Sjælland

Regionsrådsmedlem (A)

Hvor blev det danske sundhedsvæsen i verdensklasse af?

Det blev presset ned på en 24. plads af besparelser, effektiviseringer, underlige krav om dokumentation der ikke skaber værdi for patienterne, kæmpe stor fokus på kræft (og her mener jeg ikke, at kræft ikke er vigtigt, det er også sindssygt vigtigt) som har suget ressourcer fra de medicinske områder, fyringer af medarbejdere pga dyr hospitalsmedicin etc etc.

Sundhedsvæsenet er godt på vej til at blive en ny sag som SKAT, der blev udsultet og dårligt prioriteret fra Folketinget.

Kun pga medarbejdernes utrættelige ihærdighed for at gøre deres bedste "med løbesko på" sikrer at patienterne som oftest modtager den bedste behandling og pleje - men det sker ikke pga gode politiske beslutninger fra Folketinget - men på trods af.....     bla de sidste mange års bevidstløse 2% produktivitetskrav og øremærkede tilførsel af midler til prestigefyldte områder, har medvirket til at der er mangler på andre områder, som feks de medicinske områder, som ikke har stærke patientforeninger der kan lave fancy indsamlinger med TV2 som bannerførere.

Kom nu Folketingspolitikere og Finansminister, sørg for at der er de nødvendige ressourcer så sundhedsvæsenet ikke ender som SKAT - helt i bund.

Regionerne kan bla. bidrage med bla at sikre at det er de patientnære stillinger der prioriteres højere end de patientfjerne stillinger.

Tak til medarbejdere som hver dag præsterer deres yderste, for at gøre deres bedste for patienterne.

Kirsten Rask, Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)

Sundhedsplatformen skal skabe værdi for alle

24. april 2017

Sundhedsplatformen skal skabe værdi for alle 

Sundhedsplatformen er kommet for at blive - i hvert fald de næste mange år. Der var intet alternativ, da sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle have et nyt IT-system (se faktaboks nederst) - men politikerne må tage ansvaret for indførelsen - også det økonomiske ansvar.

Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe i Region Sjælland støtter stadig beslutningen om at indføre sundhedsplatformen på regionens sygehuse.

Men derfor behøver vi ikke at lukke øjnene for de udfordringer, der har vist sig. Udover, at al begyndelse ofte er svær, hører vi meldinger fra Region Hovedstaden, som for tiden er ved indføre Sundhedsplatformen, at den i indkøringsfasen tilsyneladende har nogle konsekvenser, som vi må skærpe opmærksomheden på. F.eks. kommer der ikke lige så mange patienter igennem ambulatorierne dagligt og de forskellige sessioner i patientbehandlingen tager længere tid end før Sundhedsplatformen.

Det er den politiske og øverste administrative ledelses beslutning at indføre Sundhedsplatformen.

Derfor mener vi ikke, at det er rimeligt, at patienter og medarbejdere skal bære ulemperne ved at indføre Sundhedsplatformen.


Vi forventer naturligvis, at alle vores fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere som sædvanligt gør deres bedste, for at implementere Sundhedsplatformen og for at afbøde de værste ulemper og forsinkelser for patienterne. Det er vi ret sikre på, at de vil, når vi til november overgår til Sundhedsplatformen på Region Sjællands sygehuse.

Men, når vi nu ved af erfaringer fra Region Hovedstaden, som var de første der indførte Sundhedsplatformen, at man stadig ikke er oppe på fuld omdrejningshøjde, er vi nødt til at tage det alvorligt.

Vi vil derfor fra den socialdemokratiske gruppe bede om at få fremlagt dokumentation fra Region Hovedstaden, som kan vise produktiviteten før og efter indførelsen af Sundhedsplatformen så  vi kan få et skøn over den forventede produktivitetsnedgang på Region Sjællands sygehuse. Vi vil også bede om dokumentation for, om der er nogle arbejdsgange, som er blevet unødvendigt besværlige og som ikke gavner patienterne.

Det varer ikke længe inden vi i Regionsrådet går i gang med de første budgetforhandlinger for 2018, og det er nødvendigt med et seriøst grundlag at indgå i disse forhandlinger på.

Hvis den fremlagte dokumentation viser, at der rent faktisk er tale om en længerevarende produktivitetsnedgang på Region Hovedstadens sygehuse, må der tages højde for det i Region Sjællands budget både i 2018 og 2019, så der afsættes penge på budgettet til at sikre patienterne rettidig hjælp i alle situationer.

Desuden skal medarbejderne ikke "betale" for politiske beslutninger, som betyder reduktion i budgettet på Region Sjællands sygehuse. Det er der risiko for, fordi beslutningen om indførelse af Sundhedsplatformen vil kunne føre til et merforbrug til behandlinger i andre regioner og på privathospitaler, da patienternes rettigheder selvfølgelig skal sikres.


Vi politikere bør tage ansvar for vores politiske beslutninger og har i denne sammenhæng ansvaret for grundlaget for indførelse af Sundhedsplatformen - både det økonomiske og det praktisk gennemførlige. Vi forventer samtidig, at medarbejderne på et økonomisk og ledelsesmæssigt ansvarligt grundlag gør deres bedste for at indføre Sundhedsplatformen til mest mulig gavn for patienterne.

Kirsten Rask, Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)
Jan Hendeliowitz, Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)

Faktaboks:
"De daværende kliniske it-løsninger på sygehusene og i psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Sjælland var baseret på systemer, der har sit udspring tilbage i 1980’erne. Selv om IT-systemerne over årene var udbygget og suppleret med en række løsninger til håndtering af medicinering, journalføring etc., var løsningerne ikke i stand til at håndtere de krav, der stilles i dag og fremover i forhold til understøttelse af arbejdsgangene i et moderne sundhedsvæsen.

Derfor har Region Hoved og Region Sjælland besluttet at etablere et nyt integreret IT-system, Sundhedsplatformen, som i øjeblikket i første omgang indføres på Region Hovedstadens sygehuse og efterfølgende gradvis fra efteråret 2017 indføres på Region Sjællands sygehuse."

Kirsten Rask: hilsen til 1. maj 2017

Kirsten Rask: hilsen til 1. maj 2017

Kirsten Rask: 1. maj hilsen 2017

Sundhedsplatformen skal skabe værdi for alle

Sundhedsplatformen er kommet for at blive - i hvert fald de næste mange år. Der var intet alternativ, da sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle have et nyt IT-system (se faktaboksnederst) - men politikerne må tage ansvaret for indførelsen - også det økonomiske ansvar.

Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe i Region Sjælland støtter stadig beslutningen om at indføre sundhedsplatformen på regionens sygehuse.

Men derfor behøver vi ikke at lukke øjnene for de udfordringer, der har vist sig. Udover, at al begyndelse ofte er svær, hører vi meldinger fra Region Hovedstaden, som for tiden er ved indføre Sundhedsplatformen,at den i indkøringsfasen tilsyneladende har nogle konsekvenser, som vi må skærpe opmærksomheden på. F.eks. kommer der ikke lige så mange patienter igennem ambulatorierne dagligt og de forskellige sessioner i patientbehandlingen tager længere tid end før Sundhedsplatformen.

Det er den politiske og øverste administrative ledelses beslutning at indføre Sundhedsplatformen. 

Derfor mener vi ikke, at det er rimeligt, at patienter og medarbejdere skal bære ulemperne ved at indføre Sundhedsplatformen.

Vi forventer naturligvis, at alle vores fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere som sædvanligt gør deres bedste, for at implementere Sundhedsplatformen og for at afbøde de værste ulemper og forsinkelser for patienterne. Det er vi ret sikre på, at de vil, når vi til november overgår til Sundhedsplatformen på Region Sjællands sygehuse.

Men, når vi nu ved af erfaringer fra Region Hovedstaden, som var de første der indførte Sundhedsplatformen, at man stadig ikke er oppe på fuld omdrejningshøjde, er vi nødt til at tage det alvorligt.

Vi vil derfor fra den socialdemokratiske gruppe bede om at få fremlagt dokumentation fra Region Hovedstaden, som kan vise produktiviteten før og efter indførelsen af Sundhedsplatformen så  vi kan få et skøn over den forventede produktivitetsnedgang på Region Sjællands sygehuse. Vi vil også bede om dokumentation for, om der er nogle arbejdsgange, som er blevet unødvendigt besværlige og som ikke gavner patienterne.

Det varer ikke længe inden vi i Regionsrådet går i gang med de første budgetforhandlinger for 2018, og det er nødvendigt med et seriøst grundlag at indgå i disse forhandlinger på.

Hvis den fremlagte dokumentation viser, at der rent faktisk er tale om en længerevarende produktivitetsnedgang på Region Hovedstadens sygehuse, må der tages højde for det i Region Sjællands budget både i 2018 og 2019, så der afsættes penge på budgettet til at sikre patienterne rettidig hjælp i alle situationer.

Desuden skal medarbejderne ikke "betale" for politiske beslutninger, som betyder reduktion i budgettet på Region Sjællands sygehuse. Det er der risiko for, fordi beslutningen om indførelse af Sundhedsplatformen vil kunne føre til et merforbrug til behandlinger i andre regioner og på privathospitaler, da patienternes rettigheder selvfølgelig skal sikres. 

Vi politikere bør tage ansvar for vores politiske beslutninger og har i denne sammenhæng ansvaret for grundlaget for indførelse af Sundhedsplatformen - både det økonomiske og det praktisk gennemførlige. Vi forventer samtidig, at medarbejderne på et økonomisk og ledelsesmæssigt ansvarligt grundlag gør deres bedste for at indføre Sundhedsplatformen til mest mulig gavn for patienterne.

Kirsten Rask, Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)

Jan Hendeliowitz, Regionsrådsmedlem, Region Sjælland (A)

Læger og sygeplejersker til Region Sjælland

Der er ingen tvivl - vi skal kæmpe med alle midler, for at få flere læger og sygeplejersker til Region Sjælland - for vores borgere har lige så meget krav på god og kvalificeret lægehjælp, som alle andre borgere i Danmark.

Læger:
Én af måderne at få flere læger på, kan være at få et medicinsk fakultet til RUC, for vi véd fra de andre 4 regioner, at lægerne ofte bosætter sig og arbejder, dér hvor de uddannes.
Men - det kan ikke stå alene.

Der er flere andre parametre der også skal arbejdes med, lad mig blot nævne nogle af dem her:

Der er afdelinger på sygehusene som ingen rekrutterings- eller fastholdelsesudfordringer har, mens andre afdelinger på samme sygehus har endog store udfordringer. Hvorfor er det sådan? Kunne vi ikke med fordel se på hvilke årsager der er?
Jeg kender ikke svaret, men det kunne være noget med arbejdsmiljø, faglige miljøer, ledelse eller noget helt andet.
Måske en imageændring kan gøre en forskel, så vi ikke længere ser disse forskelligheder, så alle patienter har lige muligheder for at blive behandlet af læger med de rette kompetencer.

Sygeplejersker:
I forhold til sygeplejersker, så er de også en mangelvare, og da der er så godt som ingen ledighed er inden for hverken sygeplejerskerne eller social- og sundhedsassistenterne, så er løsningen heller ikke bare at nævne opgaveglidning.

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at mere end 1400 sygeplejersker pendler ud af regionen hver dag, mens kun ca 500 pendler ind - det betyder altså et nettotab på over 900 sygeplejersker. Hvis vi kunne beholde nogle af dem hjemme i egen region, til gavn for vores egne patienter, så vil det gavne rigtig meget for såvel patienter som for for de sygeplejesker der er på de afdelinger som mangler sygeplejersker.

Også her kan man se på sammenhænge over årsagerne til at nogle afdelinger ingen problemer har med at rekruttere- og fastholde medarbejdere, er det:
arbejdsmiljø?
faglige miljøer der mangler?
ledelsesudfordringer?
løn, herunder stedtillæg og mulighed for tillæg til lønnen?
infrastruktur? Er det lettere at komme fra feks Næstved til København end til Slagelse?
Eller er det helt andre årsager der gør sig gældende?

Jeg kender ikke svarene, men som medlem af Regionsrådet med ansvar for området, så interesserer jeg mig for, at vi får løst udfordringerne for såvel mangel på læger som sygeplejersker, og det vil klæde Regionsrådsformand, Jens Stenbæk at iværksætte en undersøgelse, som kan afdække årsagerne, så vi kan sætte målrettet ind med gode løsninger, som kan forandre- og forbedre forholdende for såvel patienter som for vores ca 17.000 medarbejdere.

Unge psykisk sårbare i Region Sjælland skal have bedre behandlingsmuligheder i Region Sjælland.

Poul Nyrup Rasmussen (PNR), tidligere statsminister i Danmark og nuværende protektor for Headspace og frontkæmper for psykisk sårbare, gæstede i aftes Socialdemokratiets medlemsmøde, hvor der også var mulighed for at få en rundvisning på det nye Psykiatrisygehus i Slagelse.

PNR fortalte levende og med entusiasme om de udfordringer som psykisk sårbare har, hvor der er "huller" som de psykisk sårbare kan "falde i" og hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats. Nogle oplever at være for syge til at klare deres dagligdag, deres skole, deres ungdomsuddannelse eller deres kompetencegivende uddannelse - men for raske til at få behandling i regionens behandlings psykiatri eller socialpsykiatrien. Forældrene oplever at den unge har for store udfordringer som de ikke kan magte selv, men de véd heller ikke, hvor de kan henvende sig.

Mange psykisk sårbare debuterer med egentlig psykisk sygdom i ungdomsårene, men har tidligere frembudt på symptomer som feks. ensomhed, isolation og mistrivsel - det bliver senere til egentlig psykisk sygdom som mentale udfordringer i forskellig grad. Det kan feks. være selvskade og/eller spiseforstyrrelser, borderline eller andet.

PNR angiver at kunne påvise at såvel kommuner som regioner på sigt, kan hjælpe mange flere unge psykisk sårbare, med at få et godt liv rent psykisk - og netop ikke gå fra mistrivsel til egentlig psykisk sygdom, hvis der er mulighed for, at de unge kan få hjælp til deres mistrivsel i feks. Headspace.
Der er dermed også mange sparede penge i senere behandling, overførselsydelser og andre afledte udgifter.
Ja, PNR udtalte endog, at ingen kapitalfond kan gøre det meget bedre - og at mange flere unge vil kunne gennemføre en ungdoms- og kompetencegivende uddannelse, samt at have et godt fysisk, psykisk og socialt liv hvor de er selvforsørgende i voksenalderen, hvis de får den rette hjælp i tide.

Jeg havde tidligere hørt PNR´ indlæg om psykisk sårbare unge, og fandt det så interessant, at jeg er glad for at der nu er flere der har fået lov til at høre det samme, sådan at vi forhåbentlig sammen, kan lægge en mere fælles strategi om, at gøre det bedste vi kan for disse unge.

Der er efter min vurdering ingen tvivl om, at vi skal have nogle bedre tilbud til unge psykisk sårbare, så de kan hjælpes godt inden de bliver rigtig syge - kun på dén måde kan vi hjælpe flest muligt, bedst muligt - og for færrest mulige penge.
Dét er noget af det som jeg vil arbejde videre med i resten af denne valgperiode, men også have fokus på efter næste valg, hvis jeg får vælgernes opbakning til at forsætte mit arbejde efter regionsrådsvalget i november.

Vi har med andre ord ikke råd til at lade være, med at hjælpe disse psykisk sårbare unge med at komme på rette vej i deres liv.