Hvordan frembringes tilstrækkeligt med Flexjob?

Regionen Sjælland "producerer" også syge medarbejdere - vi må derfor påtage os et socialt ansvar for at oprette tilstrækkeligt med Flex-job. Når Rådhusuret har slået 12 Nytårsaften, træder der nye pensions- og flexjobregler i kraft. De er i skrivende stund endnu ikke endeligt vedtaget i Folketinget, og det er heller ikke reglerne jeg vil komme ind på i dette indlæg. Det er hverken en nyhed eller en hemmlighed at Regioner (og kommuner) selv producerer syge medarbejdere - det er medarbejdere der både har fysiske og psykiske handicap, som bevirker at de bliver uarbejdsdygtige i en eller anden udstrækning. Som jeg forstår lovforslaget vil det fremadrettet blive sådan, at hvis medarbejderen har været ansat i mindst 12 måneder skal der være mulighed for at blive ansat i flexjob under "de sociale kapitler". Derfor bliver vi som region nødt til at sikre, at vi lever op til de forpligtelser vi har, for at kunne leve op til vores forpligtelser. En anden måde at frembringe flere flexjob på, kunne være også at afprøve muligheden for at forhandle med vores samarbejdspartnere om, at de også lever op til deres sociale ansvar og beskæftiger flexjobbere - hvis de skal samarbejde med Region Sjælland - på samme måde som man gør i forhold til lærlinge. Jeg håber at mine regionsrådskolleger synes det samme som jeg - og at andre regioner og kommuner måske også bliver inspireret til dette. Alle borgere i Region Sjælland ønskes en glædelig jul og et godt nytår - med tak for opbakning i det snart forgangne år.

Lægehus tilbage til Svebølle?

Underskriftindsamling med borgmester-opbakning sendes til Region Sjælland - havner de det rette sted? I NordVestNyt kan det læses at der er en gruppe borgere, der har skrevet under på en appel - med borgmester-opbakning - til Region Sjælland, til fordel for at få en eller to læger til at oprette praksis i Svebølle. Jeg kan godt forstå, at borgerne i Svebølle er kede af at deres læge(r) indenfor kort tid er ophørt med at have praksis i Svebølle, og at det kan være en udfordring at komme ind til Kalundborg hvis man ikke lige har en bil, og i øvrigt er syg og svækket. Jeg er bare nødt til at sige, at det er ikke noget som Region Sjælland har indflydelse på - og det burde Borgmesteren også vide. Det er netop én af udfordringerne i det set-up som Regionerne har i forhold til de praktiserende læger. Ifølge overenskomsten er det således, at samarbejdsudvalget (læger +region) beslutter hvor mange lægekapaciteter der skal være - og Klinikkerne er næsten fuldstændig offentligt finansieret - men - vi har ingen indflydelse på hvilke ydernumre der skal besættes først. Der har desværre ikke været interesserede købere (læger) til klinikken i Svebølle Også Kalundborg by har svært ved at tiltrække, her er der kun er kommet en enkelt læge til siden 2007. Det er en stor udfordring som Region Sjælland har forsøgt at imødegå ved at oprette en regionsklinik hvor ansatte læger har praksis i stedet for at eje deres egen klinik. Der er ikke noget jeg hellere vil, end medvirke til, at der kommer en mere ligelig fordeling af disse praksis, og jeg vil forsøge at påvirke alle de steder jeg har mulighed for det. Jeg vil også forsøge at påvirke til, at det bliver muligt, at der kommer lægehuse med flere læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere, fordi det er vigtigt for det faglige miljø, at der er flere der kan udveksle erfaringer Det vil også betyde at de til fælles kan have kompetente sundhedsfaglige medarbejdere, som kan varetage en del af opgaverne i lægehusene, så lægerne kan bruge deres lægefaglige ekspertise på de patienter som er mest syge. Fakta: Det er bemærkelsesværdigt at ifølge Professor Finn Diderichsen (Institut for Folkesundhedsvidenskab) har 30 pct. af landets private speciallæger praksis i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Frederiksberg kommuner, samt på Østerbro i København. I forvejen er det netop disse steder, hvor danskerne har det bedste helbred og lever længst. Lægetætheden er her 104 pr. 100.000 borgere,mod 15 i resten af landet. Professoren påpeger også at befolkningen i de ovennævnte områder går oftere til lægen, selv om de i virkeligheden er mere raske.

sVingdøre og tudekiks

Venste ved man hvor man har - eller gør man? Er der forskel på forskelle? eller er forskelle forskellige? Nu må nogen da snart tilbyde både V og Sophie Løhde en "tudekiks" - for det er da ynkeligt at læse om al den retfærdighed som de ønsker for den danske befolkning som helhed og for patienterne i særdeleshed. I dagens Jyllands Posten (JP) skriver Venstes (V) sundhedsordfører Sophie Løhde, at det er et stort tilbageskridt at indføre forskellige behandlingsgaranti på forskellige lidelser. Hun skriver også, at V ønsker at alle skal kunne komme til inden for 1 måned - at der ikke skal kunne tages forskellige hensyn, under forskellige vilkår. Dengang de borgerlige sad i regering, var der ikke forskellig behandlingsgaranti - nej, for da var det pengepungens størrelse der bestemte.... da var det om man selv havde råd til at tage på et privathospital til behandling... eller om man havde en skattefinansieret sundhedsforsikring der betalte... Og hvem var det så det havde en sådan skattefinansieret sundhedsforsikring? Ja, det var nok ikke den arbejdsløse..... eller kontanthjælpsmodtageren... og heller ikke den almindelige folke- og førtidspensionist.... det var ikke engang alle i arbejde der havde sådan en! Så jeg vil tillade mig at konkludere, at Venstes påstand om vilje til retfærdighed er opfundet til lejligheden - ikke fordi de absolut vil have 100% retfærdighed - men fordi de vil have en anderledes uretfærdighed.... en uretfærdighed hvor det er pengepungen og skattefinansierede sundhedsforsikringer der er årsagen - i stedet for kompetente sundhedsfaglige vurderinger som sikrer en langt højere grad af mest mulig sundhed for pengene - hvor de alvorligt syge- og mest behandles først - og hvor alle alligevel bliver behandlet indenfor en tidshorisont af max 2 mdr.

Smart EU-Sundhed – helt hjem i stuerne, også i Region Sjælland

Vi skal tænke smartere - Sundhed skal sættes mere på dagsordenen i EU-samarbejdet i fremtiden. Det var noget af dagsordenen på årets Open Days i Bruxelles. Der er ingen tvivl om, at der allerede bliver brugt mange penge på sundhed og sygdomme. Der er heller ingen tvivl om, at det også vil være en udfordring i fremtiden. Befolkningssammensætningen ændres i fremtiden – der kommer heldigvis flere ældre fordi vi lever længere og vi kan behandle flere alvorlige sygdomme - men samtidig bliver de yngre årgange som er erhvervsaktive mindre. Det betyder at der er færre til at betale for flere. Derfor er vi nødt til at tænke smartere. Vi skal ikke kun ”lægge år til liv” - vi skal også ”lægge raske år til liv”. Det betyder at det bliver endnu vigtigere med forebyggelse, så vi undgår at blive syge. Det vil give bedre mulighed for, at vi også i fremtiden får økonomisk mulighed for at kunne behandle de borgere, som bliver ramt at sygdom. Det altså ikke en spareforanstaltning – men en nødvendighed for, at vi får råd til at kunne behandle vores syge medborgere i fremtiden. På dette års Open Days i Bruxelles, som vel kan sammenlignes lidt med Folkemødet på Bornholm, hvor politikere mødes og udveksler erfaringer med nogle af de bedste ideer der er i EU-landende, var der flere oplæg som handlede om, hvordan sundheden kan forbedres hos befolkningen - Hvordan vi kan benytte/udnytte både ældre- og yngres ressourcer til gavn for hinanden - og hvordan telemedicinske løsninger* kan bruges, ikke kun til at forbedre behandlingen af borgerne, men også til at behandle borgerne af eksperter, uden at borgerne nødvendigvis behøver at rejse langt (hver gang) for at konsultere specialisten. Der ud over er Region Sjælland – som én af seks europæiske regioner - gået med i et projekt som kaldes ENGAGED** Vi skal blandt andet arrangere en workshop om forebyggelse og vidensdele fra de andres projekter. Det betyder at vi ikke alle skal ”starte med Adam og Eva” og ”opfinde hver en dyb tallerken”, og det vil betyde af vi alle kan løftes op på et højere niveau af viden end vi kan alene. Jeg forventer mig meget af den øgede vidensdeling på sundhedsområdet i den kommende tid – det vil betyde meget for den enkeltes sundhed – det vil betyde nødvendig viden for sundheds- og sygehusvæsenet – og medvirke til bedre behandling af patienterne. *Telemedicin betyder at man for eksempel kan måle forskellige værdier som blodtryk, iltindhold i blodet, indhold i blodet af blodfortyndende medicin, sårbehandling og andre lignende ting. **Europæisk netværksgruppe til en god alderdom, og dens udbredelse som er 100% EU-financieret.

Fødeklinikker i Region Sjælland?

Regionens kvinder har mulighed for at føde på 4 sygehuse og ved hjemmefødsler - Skal der også være tilbud om fødeklinikker?

Nogle lokale jordemødre vil oprette en klinik i Vemmelev, nogle kilometer udenfor Slagelse og tilbyde interesserede kvinder at føde der.

Har vi brug for det? Hvis der skal være fødeklinikker – skal de så være private? Eller offentlige? Hvor mange har vi i givet fald brug for? Og hvor skal de placeres? skal de flyttes når fødestederne ændres som planlagt i sygehusplanen frem mod 2020?
Har det konsekvenser for de fødselsmuligheder der allerede er i regionen? hvad koster det?

Den socialdemokratiske gruppe vurderer at det er et unødvendigt supplement som i yderste konsekvens kan give de kommende forældre en falsk tryghed, fordi der ikke er større sikkerhed ved en klinikfødsel end der er ved hjemmefødselsordningen.

Vi mener at det kan medføre unødig risiko for både mødre og babyer, fordi der eksempelvis ingen mulighed er for tilkald af læge. Der er ikke mulighed for at lave akut kejsersnit hvis der opstår komplikationer under fødslen. Der er heller ingen børnelæge eller andre specialister indenfor rækkevidde. Det vil i givet fald være nødvendigt med en overflytning midt i det hele.

Uanset om klinikkerne er private eller offentlige vil det betyde at der skal afsættes flere penge til området – penge som skal tages fra noget andet – eksempelvis kan man være nødt til at reducere i antallet af jordemødre på sygehusene.

Hvis fødselstallet falder og der skal være færre jordemødre ansat – skal der så afskediges flere jordemødre på sygehusene? Eller kan man lukke en privat/offentlig fødeklinik? Hvad når fødeafdelingen som lige nu er på Næstved Sygehus planmæssigt flyttes til Slagelse Sygehus, er der så stadig behov for fødeklinik i Vemmelev?

De fordele som kan opnås ved hjemmefødsel – som bla. kan være at det ikke opleves at veerne ”går i stå” under transport til fødestedet. at den kommende familie har ”hjemmebanefordelen”, de er i rolige omgivelser, familien kender jordemoderen inden fødselen og at hun er tilstedeværende under hele forløbet, kan ikke alle opfyldes ved klinikfødsel - derfor kan de efter vores mening heller ikke umiddelbart sidestilles.

Regionen er ifølge Sundhedsstyrelsen pligtig til at give at kvinder mulighed for at de kan vælge at føde hjemme med hjælp fra sygehusansatte jordemødre.
Region Sjælland har som den eneste region i Danmark en egentlig hjemmefødselsordning, som har et antal jordemødre tilknyttet og som nu har eksisteret i 20 år. Det startede op i det gamle Vestsjællands Amt, og var en stor succes, så derfor blev det en mulighed for hele regionen, ved sammenlægning af amterne for 6 år siden , og er meget velfungerende ved de ukomplicerede forløb.

Den socialdemokratiske gruppes anbefaling er altså at hjemmefødselsordningen forsætter uændret, at Region Sjælland forsætter med de nuværende fødesteder på sygehusene* og at det ikke suppleres med offentligt finansierede fødeklinikker.
Hvis der oprettes private fødeklinikker, må det derfor være på privat initiativ med fuld betaling af brugerne.


*Fakta om nuværende fødesteder: På akutsygehusene i Nykøbing F og Holbæk. På sygehuset i Roskilde hvor det som følge af sygehusplanen senere skal flyttes til Køge når Supersygehuset står færdigt. På sygehuset i Næstved, hvor det senere skal flyttes fra til Slagelse når det planlagte Mor-barn-afsnit står

Patienthotel eller daglig transport af alvorligt syge patienter

I NordvestNyt 19. januar var der en artikel om en kræftpatient fra Orø, som må rejse 6,5 time dagligt med offentlig transport til og fra strålebehandlinger på Odense Universitetshospital.

Som regionspolitiker kan jeg ikke gå ind i den personlige sag, og jeg vil støtte Regionsformandens opfordring om at henvende sig til Region Sjællands Patientrådgivere på telefon 7015 5001 eller mail patientkontoret@regionsjaelland.dk
for at få personlig vejledning.
Hos patientvejlederne kan man få information, rådgivning og vejledning om sine rettigheder som patient i Sundhedsvæsenet.
Der ud over har jeg fremsendt den generelle problematik til "Udvalget for Fremtidens Sygehuse", idet det nok ikke "kun" er patienten fra Orø, der har- eller vil stå i den situation, så det kan undersøges om der allerede er en politik på området, eller om der kan/skal udarbejdes en politik.

Hvis man vælger at lave en politik på området, så kan man - om man kan lide det eller ej - være nødt til at vurdere, hvilke kriterier der generelt skal være opfyldt for at kunne vælge mellem at rejse eller overnatte på eksempelvis patienthotel, blandt andet afstand og rejsetid - hvor det efter min opfattelse er op til et lægefagligt skøn, at vurdere den enkelte patients ressourcer rent helbredsmæssigt.

Jeg har stor forståelse for, at det kan være en stor belastning at gennemgå daglige behandlinger af stråler, ofte er patienterne påvirkede af deres grundsygdom, måske operation(er), kemobehandlinger og hvad de ellers har gennemgået - og så kan lange rejser frem og tilbage være næsten uoverskuelige og udmattende.
Nogle patienter vil hellere være hjemme og sove i deres egen seng, mens andre kan have behov for noget andet.

Jeg ser, at også borgere fra andre områder af Region Sjælland kan have lignende udfordringer - enten de så kommer fra Nakskov-området, Fejø eller andre at de sydligste egne, så derfor kan det have sin berettigelse at se på området, så der er klare retningslinjer for, hvad man har af muligheder som patient.

Formanden for "Udvalget for Fremtidens Sygehuse" har svaret tilbage, at udvalget vil undersøge sagen nærmere, så jeg ser frem til at høre hvad udvalget og administrationen kommer frem til.
Jeg vil følge sagen med interesse. og håber at patienten fra Orø finder en løsning sammen med patientkontoret, som hun er tilfreds med.