mandag den 15. marts 2010

Ærgerligt når borgerne mister deres sygehus

Det er altid kedeligt når det er nødvendigt at reducere i de tilbud som borgerne har, og jeg har fuld forståelse for, at det er et meget følsomt emne at reducere i antal af akutsygehuse.

Regionen har fået en bunden opgave af Regeringen, hvor der max må være 4 akutsygehuse incl hovedsygehuset - det ene af akutsygehusene skal ligge i Nykøbing Falster - ellers må der kun være 3.

Der har været regnet på det, for at finde ud af, hvor man i så fald har borgere nok, til at kunne opbære de anbefalede/krævede befolkningsunderlag på 200.000 til et akutsygehus og 275.000-400.000 til et hovedsygehus..
Det er derfor, at der ikke kan være akutsygehus i Roskilde hvis der bliver hovedsygehus i Køge – det er også derfor, der ikke kan være akutsygehuse i både Næstved og Slagelse – og derfor der ikke kan være akutsygehuse i Slagelse, Næstved og Køge hvis man vælger at lægge hovedsygehuset i Ringsted.

Der er ingen lette løsninger - og denne gang er det desværre ikke muligt at tilgodese alle lige meget.

Personligt har jeg valgt at stemme for Køge-modellen, da jeg mener, det er den der giver:

· Det nødvendige kvalitetsløft i patientbehandlingerne – som samling af specialerne gør muligt.

· Bedst tilgængelighed for patienter og pårørende fra hele Regionen – med bil og med tog (når sporet til den tid er udbygget fra Ringsted til Køge)

· Bedst mulighed for rekruttering- og fastholdelse af personale

· Den mest økonomisk ansvarlige løsning – idet vi kan genbruge det meste af det eksisterende Køge Sygehus, som er i god stand, og som kan udbygges med mindst mulig gene for patienterne under ombygningen.

Når forhandlingsresultatet er kædet sammen med strukturændringer på Regionens mindste sygehuse – er det ikke pga. Køge-modellen, men fordi der mangler penge til den daglige drift. Dét vil være det samme uanset hvilken af modellerne, der var flertal for – fordi det var magtpåliggende for de fleste af regionspolitikerne, at de vil lave en økonomisk ansvarlig aftale.

Man behøver ikke nødvendigvis at være enig med mig – men jeg håber at borgerne respekterer den beslutning som jeg har taget, efter at have sat mig grundigt ind i materialet – selv om det nødvendigvis ikke er den løsning som tilgodeser alle – men det kan INGEN af modelle