Kan man få det hele for det halve? og kan man også få det i langt højere kvalitet?
Skat:
Er gennem årene blevet beskåret voldsomt på økonomi og medarbejdere, og nu ser det endelig ud til, at politikerne bliver opmærksomme på, at langt færre medarbejderene ikke kan lave langt mere arbejde i en langt højere kvalitet, og nu skal der heldigvis afsættes midler til at forøge medarbejderstaben, så folket betaler dén skat de skal - og ikke betale den skat, som ulovligt er blevet inddrevet.
Politi:
Politiet er blevet beskåret voldsomt, hen over årene - og med langt flere opgaver, bla pga øget beredskab pga truslerne udefra og indefra (at alle ikke kun skal have ytringsret, men også ytringsplit, uden hensyn til, hvad det så koster samfundet), så er politikerne nu blevet opmærksomme på, at langt færre betjente ikke kan løse alle opgaverne på forsvarlig måde, og dermed heller ikke passe ordentligt på hverken borgerne eller de politikere, som skal have beskyttelse. Så nu skal de heldigvis have øgede bevilliger og flere betjente.
Sundhedsstyrelsen:
Bevillingerne er reduceret med 52% over en årrække, og nu hagler den ene skandalesag efter den anden, ned over os - til stor frustration for os alle, og med risiko for, at det er patienterne det går ud over.
Sundhedsvæsenet:
bliver også udsat for gentagne besparelses- og effektiviseringskrav på flere procent om året og det viser sig, at sundhedsvæsenet faktisk godt kan leve op til det - og leverer endda nogle gange mere, end det ønskede for pengene.
Men gør de det altid godt? ja, for det meste gør de det godt - over 90% af patienterne er heldigvis meget tilfredse eller tilfredse med den behandling og service de modtager.
Men - der er også skandalesager - og de bliver ikke færre, men alvorligere. Vi så det sidst i udsendelsen "Patienten der fik nok", hvor en patient, som også er journalist på TV2, optog scener af vejledninger af patienter på gangene, var alt for lang tid om at blive diagnostiseret med deraf livstruende følger, som han heldigvis overlevede. Vi så hvordan han blev tilset af alt for mange læger og at ingen havde taget det fulde ansvar for hans udredning. Dét er ikke godt nok - og jeg hører lignede historier fra virkeligheden, så det er desværre ikke en enestående historie.
Jeg glæder mig til, at politikerne på Christiansborg (som giver de penge til Regionerne, som vi skal drive sundhedsvæsenet for) opdager, at vi heller ikke i sundhedsvæsenet kan få det hele for det halve, og vel at mærke få det i en langt højere kvalitet og til langt flere patienter.
For selv om sygehusene KAN effektivisere de ønskede procentvise besparelser - så er det langt fra sikkert, at det bliver bedre for patienterne.....
Og vi kan heller ikke sige os fri for, at sundhedsvæsenet selv producerer syge medarbejdere, fordi de er alt for få, til at løse de opgaver som de skal, i den kvalitet som de gerne selv vil levere....
Jeg håber at nogen bliver opmærksomme på udfordringerne - og gør noget ved det - inden alt for mange tuder......
Jeg vil i hvert fald tillade mig at konkludere, at ikke ALT statsligt er godt - og ønsker mig inderligt, at sundhedsvæsenet ikke bliver statsliggjort.
mandag den 5. oktober 2015
onsdag den 26. august 2015
Udrednings- og behandlingsgarantien sætter sygehusene under pres
Hvem har ansvaret? og hvad betyder det?
Når patienterne i Region Sjælland venter 34 dage i gennemsnit på at få stillet en diagnose, så kan det have flere årsager, bla.:
At de fejler noget, som ikke kan udredes i løbet af 30 dage.
At patienterne ønsker at komme på et bestemt sygehus.
At patienten pga egne planer, gerne vil udskyde det til efter en mærkedag, ferie etc., hvilket er ganske forståeligt.
Men der kan også være andre årsager, som kan skylde de vilkår, som vi som politikere giver vores medarbejdere:
Ved visse sygdomme er vi afhængige af andre regioner, fordi vi ikke selv kan/må behandle.
At der på grund af besparelser er ansættelsesstop, hvilket kan medføre, at der ikke er medarbejdere nok på ét eller flere niveauer, feks. sekretærer, SSA., sygeplejersker, læger, hvilket kan medføre, at henvisninger ikke bliver sendt til tiden, at undersøgelsen ikke bliver udført tids nok, eller at svaret ikke er kommet til afdelingen, således at diagnosen kan stilles, eller behandling kan iværksættes.
Hvis udrednings- eller behandlingstiden overskrides, har patienten ret til udredning/behandling på et andet offentligt sygehus, måske i en anden region eller på et privat klinik eller privatsygehus, som vil medføre øgede omkostninger for sundhedsvæsenet i Region Sjælland, og betyde færre øknomiske midler i næste års budget.
Så må der strammes endnu mere - fyres endnu flere. Det er altså "skruen uden ende" - Men kan aldrig blive medarbejdernes ansvar. Det må politikerne i Regering og regioner selv påtage sig ansvaret på - men det er patienterne og medarbejderne det går ud over.
Og så kan det undergrave det offentlige sygehusvæsen, hvis der skulle være nogen, der kunne have dén hensigt.
Når patienterne i Region Sjælland venter 34 dage i gennemsnit på at få stillet en diagnose, så kan det have flere årsager, bla.:
At de fejler noget, som ikke kan udredes i løbet af 30 dage.
At patienterne ønsker at komme på et bestemt sygehus.
At patienten pga egne planer, gerne vil udskyde det til efter en mærkedag, ferie etc., hvilket er ganske forståeligt.
Men der kan også være andre årsager, som kan skylde de vilkår, som vi som politikere giver vores medarbejdere:
Ved visse sygdomme er vi afhængige af andre regioner, fordi vi ikke selv kan/må behandle.
At der på grund af besparelser er ansættelsesstop, hvilket kan medføre, at der ikke er medarbejdere nok på ét eller flere niveauer, feks. sekretærer, SSA., sygeplejersker, læger, hvilket kan medføre, at henvisninger ikke bliver sendt til tiden, at undersøgelsen ikke bliver udført tids nok, eller at svaret ikke er kommet til afdelingen, således at diagnosen kan stilles, eller behandling kan iværksættes.
Hvis udrednings- eller behandlingstiden overskrides, har patienten ret til udredning/behandling på et andet offentligt sygehus, måske i en anden region eller på et privat klinik eller privatsygehus, som vil medføre øgede omkostninger for sundhedsvæsenet i Region Sjælland, og betyde færre øknomiske midler i næste års budget.
Så må der strammes endnu mere - fyres endnu flere. Det er altså "skruen uden ende" - Men kan aldrig blive medarbejdernes ansvar. Det må politikerne i Regering og regioner selv påtage sig ansvaret på - men det er patienterne og medarbejderne det går ud over.
Og så kan det undergrave det offentlige sygehusvæsen, hvis der skulle være nogen, der kunne have dén hensigt.
onsdag den 8. juli 2015
Vi vil have mere for mindre.....
Patienter og personale kræver indsats mod overbelægning, og det kan jeg både som sygeplejerske og som politiker i Region Sjælland kun være helt enig i....
De medicinske patienter har ikke været højt på prioriteringslisten i mange år - det er svært at lave målbare mål og af én eller anden grund, så er det ikke særlig "sexet" hverken at arbejde med som læge, forske i eller sætte højt på prioriteringslisten politisk.
Men det er nødvendigt at gøre noget - for disse patienter skal have samme gode vilkår som alle andre patienter.
Der skal sættes ind på flere fronter, som også Danske Patienter, Ældresagen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA beskriver i deres fælles udspil, hvor de peger på seks tiltag, som skal afhjælpe problemerne.
Dét som gør det rigtig svært er, at økonomien i Regioner og Kommunerne er stærkt under pres i disse år - der stilles stadig større krav og endnu færre midler til rådighed.
Den dyre sygehusmedicin må ifølge begge statsministerkandidater i valgkampen, ikke prioriteres politisk, hvilket for Region Sjællands vedkommende betyder besparelse for 335 mio alene i 2016 og endnu mere de kommende år *- og de forskellige sygehusledelser og afdelingsledelser, er allerede nu, godt i gang med at finde besparelser på 2% og planer om afskedigelser af dygtige medarbejdere.
Det betyder, at der bliver færre og ikke flere til at behandle og pleje, såvel de medicinske patienter som alle andre patienter - så det harmonerer ikke rigtigt med, at alle gerne vil forbedre forholdene for samme patienter, vil øge kvalitet i behandlingen, vil arbejde med den patientoplevede kvalitet, arbejde med Patienten som Partner, Værdi for Borgeren og alle de andre rigtig gode tiltag, som der ellers er godt gang i - og som jeg prioriterer højt, både politisk og som sygeplejerske.
Bevares, man kan til en vis grad finde andre arbejdsgange og der kommer også ny teknologi som kan hjælpe et stykke hen ad vejen - men - Man kan altså ikke blive ved med at kræve mere for mindre - så er man nødt til at bortprioritere noget andet - eller at prioritere de nødvendige penge, som det koster at yde sundhed i verdensklasse for alle kategorier af patienter - også de medicinske patienter.
Vi skal også prioritere et sundt arbejdsmiljø for de medarbejdere som skal behandle og pleje patienterne/borgerne i både regioner og kommunerne, så vi ikke genererer syge medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)
I Region Sjælland forventes den dyre sygehusmedicinen forventes at stige med:
190 mio i 2016,
325 mio i 2017
475 mio i 2018
De medicinske patienter har ikke været højt på prioriteringslisten i mange år - det er svært at lave målbare mål og af én eller anden grund, så er det ikke særlig "sexet" hverken at arbejde med som læge, forske i eller sætte højt på prioriteringslisten politisk.
Men det er nødvendigt at gøre noget - for disse patienter skal have samme gode vilkår som alle andre patienter.
Der skal sættes ind på flere fronter, som også Danske Patienter, Ældresagen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA beskriver i deres fælles udspil, hvor de peger på seks tiltag, som skal afhjælpe problemerne.
Dét som gør det rigtig svært er, at økonomien i Regioner og Kommunerne er stærkt under pres i disse år - der stilles stadig større krav og endnu færre midler til rådighed.
Den dyre sygehusmedicin må ifølge begge statsministerkandidater i valgkampen, ikke prioriteres politisk, hvilket for Region Sjællands vedkommende betyder besparelse for 335 mio alene i 2016 og endnu mere de kommende år *- og de forskellige sygehusledelser og afdelingsledelser, er allerede nu, godt i gang med at finde besparelser på 2% og planer om afskedigelser af dygtige medarbejdere.
Det betyder, at der bliver færre og ikke flere til at behandle og pleje, såvel de medicinske patienter som alle andre patienter - så det harmonerer ikke rigtigt med, at alle gerne vil forbedre forholdene for samme patienter, vil øge kvalitet i behandlingen, vil arbejde med den patientoplevede kvalitet, arbejde med Patienten som Partner, Værdi for Borgeren og alle de andre rigtig gode tiltag, som der ellers er godt gang i - og som jeg prioriterer højt, både politisk og som sygeplejerske.
Bevares, man kan til en vis grad finde andre arbejdsgange og der kommer også ny teknologi som kan hjælpe et stykke hen ad vejen - men - Man kan altså ikke blive ved med at kræve mere for mindre - så er man nødt til at bortprioritere noget andet - eller at prioritere de nødvendige penge, som det koster at yde sundhed i verdensklasse for alle kategorier af patienter - også de medicinske patienter.
Vi skal også prioritere et sundt arbejdsmiljø for de medarbejdere som skal behandle og pleje patienterne/borgerne i både regioner og kommunerne, så vi ikke genererer syge medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)
I Region Sjælland forventes den dyre sygehusmedicinen forventes at stige med:
190 mio i 2016,
325 mio i 2017
475 mio i 2018
onsdag den 24. juni 2015
Ikke at prioritere, er også at prioritere
Vi er nødt til at turde prioritere den dyreste medicin rent politisk - for ellers overlader vi ansvaret til andre!
Så må den nye hofte eller den medicinske patient måske vige til fordel for dyr medicin, som måske både har ringe virkning og mange bivirkninger.*
Region Sjælland skal bruge ekstra 335 mio. kr. til medicin i 2016, og Region Midt har lige lavet forlig på ca 700 mio. og skal fyre op mod 800 medarbejdere.
Med en spareplan på 335 mio. kommer vi desværre nok heller ikke udenom at afskedige medarbejdere.
Regionerne er ellers kommet rigtig godt i gang med at løse endnu flere opgaver, samtidig med at der også er rigtig meget fokus på faglig kvalitet i behandlingen og den patientoplevede kvalitet.
Vi har vedtaget at arbejde med "Patienten som Partner", som er et rigtig godt redskab til at sikre, at patienter og pårørende er medbestemmende over den behandling der iværksættes.
Vi har også vedtaget at arbejde med ´Værdi for borgeren´, som har fokus på forebyggelse, kvalitet og effektivisering.
Projektet understøttes af en belønningspulje, der udmøntes, hvis sygehusene dokumenterer fuld målopfyldelse på en given procentdel af målene. Ellers bliver sygehusene modregnet i næste års budget.
Men - når der skal spares 335 mio., som sikkert vil medføre afskedigelser blandt de der har den daglige og tætte kontakt med patienterne, så kan det medføre udfordringer, at implementere de rigtig gode intentioner - og hvis ikke sygehusene når at opfylde "Værdi for Borgeren", så har sygehusene endnu færre penge året efter.
Det er ikke acceptabelt - det må der gøres noget ved.
Hvis vi mener alle de gode intentioner vi har alvorligt - så må Regeringen sørge for:
At der enten iværksættes en prioritering nationalt, således at det bliver muligt at forhandle med medicinalindustrien og opnå reducerede priser som feks. i Norge.
At der tilføres de nødvendige midler til Regionerne, så vi reelt har de nødvendige økonomiske midler og medarbejdere, til at pleje- og behandle patienterne med høj faglig kvalitet.
Jeg foreslår endvidere, at man også ser kritisk på administrationen i Region Sjælland - måske er der også potentialer for tilpasning af ressourcerne her.
* Faktaboks:
Jeg gør opmærksom på at jeg IKKE mener at medicin som er helbredende skal bortprioriteres, det er udelukkende medicin som måske kan være en smule livsforlængende og som man endnu ikke kender hverken virkning eller bivirkninger på:
Så må den nye hofte eller den medicinske patient måske vige til fordel for dyr medicin, som måske både har ringe virkning og mange bivirkninger.*
Region Sjælland skal bruge ekstra 335 mio. kr. til medicin i 2016, og Region Midt har lige lavet forlig på ca 700 mio. og skal fyre op mod 800 medarbejdere.
Med en spareplan på 335 mio. kommer vi desværre nok heller ikke udenom at afskedige medarbejdere.
Regionerne er ellers kommet rigtig godt i gang med at løse endnu flere opgaver, samtidig med at der også er rigtig meget fokus på faglig kvalitet i behandlingen og den patientoplevede kvalitet.
Vi har vedtaget at arbejde med "Patienten som Partner", som er et rigtig godt redskab til at sikre, at patienter og pårørende er medbestemmende over den behandling der iværksættes.
Vi har også vedtaget at arbejde med ´Værdi for borgeren´, som har fokus på forebyggelse, kvalitet og effektivisering.
Projektet understøttes af en belønningspulje, der udmøntes, hvis sygehusene dokumenterer fuld målopfyldelse på en given procentdel af målene. Ellers bliver sygehusene modregnet i næste års budget.
Men - når der skal spares 335 mio., som sikkert vil medføre afskedigelser blandt de der har den daglige og tætte kontakt med patienterne, så kan det medføre udfordringer, at implementere de rigtig gode intentioner - og hvis ikke sygehusene når at opfylde "Værdi for Borgeren", så har sygehusene endnu færre penge året efter.
Det er ikke acceptabelt - det må der gøres noget ved.
Hvis vi mener alle de gode intentioner vi har alvorligt - så må Regeringen sørge for:
At der enten iværksættes en prioritering nationalt, således at det bliver muligt at forhandle med medicinalindustrien og opnå reducerede priser som feks. i Norge.
At der tilføres de nødvendige midler til Regionerne, så vi reelt har de nødvendige økonomiske midler og medarbejdere, til at pleje- og behandle patienterne med høj faglig kvalitet.
Jeg foreslår endvidere, at man også ser kritisk på administrationen i Region Sjælland - måske er der også potentialer for tilpasning af ressourcerne her.
* Faktaboks:
Jeg gør opmærksom på at jeg IKKE mener at medicin som er helbredende skal bortprioriteres, det er udelukkende medicin som måske kan være en smule livsforlængende og som man endnu ikke kender hverken virkning eller bivirkninger på:
mandag den 26. januar 2015
Pårørendeinddragelse er vigtigt - også for den ældre patient.
Socialdemokraterne vil have lighed i sundhed - også ved brug af Flex-trafik.
Region Sjælland vil rigtig gerne have patienterne som partnere og inddrage de pårørende. Det står bla. i mange af sygehusenes breve til patienterne - det står bla. i Visionen "Patienten som Partner" og i "Gode råd til dig som patient".
Og det ER vigtigt - at man har mulighed for at være to til at huske, at få spurgt om det hele - to til at huske hvad, det var der blev talt om hos lægen/sygeplejersken og to til at støtte hinanden.
Det er især vigtigt når man er syg, for så er man ofte bange og reagerer ikke som man plejer. De ældre patienter er ofte autoritetstro overfor sundhedsfaglige, og får måske ikke spurgt om det hele.
Hvis man så har brug for/ret til at benytte sig af Flex-Trafik, så er der pludselig modsatrettede udfordringer.
For så siger reglerne, at det "ud fra sundhedsfaglig vurdering skal være nødvendigt at have en ledsager med". Det kan feks. være, at man er dement eller andet.
De to ting hænger ikke sammen og derfor vil den socialdemokratiske regionsrådsgruppe sætte det på dagsordenen, således at alle har samme mulighed, uanset om man kører selv til sygehuset/lægen, eller om man skal med Flex-Trafik.
Hvordan det skal skrues sammen, må vi diskutere - men vi vil have lighed i sundhed - også når man opfylder reglerne for at køre med Flex-trafik.
Region Sjælland vil rigtig gerne have patienterne som partnere og inddrage de pårørende. Det står bla. i mange af sygehusenes breve til patienterne - det står bla. i Visionen "Patienten som Partner" og i "Gode råd til dig som patient".
Og det ER vigtigt - at man har mulighed for at være to til at huske, at få spurgt om det hele - to til at huske hvad, det var der blev talt om hos lægen/sygeplejersken og to til at støtte hinanden.
Det er især vigtigt når man er syg, for så er man ofte bange og reagerer ikke som man plejer. De ældre patienter er ofte autoritetstro overfor sundhedsfaglige, og får måske ikke spurgt om det hele.
Hvis man så har brug for/ret til at benytte sig af Flex-Trafik, så er der pludselig modsatrettede udfordringer.
For så siger reglerne, at det "ud fra sundhedsfaglig vurdering skal være nødvendigt at have en ledsager med". Det kan feks. være, at man er dement eller andet.
De to ting hænger ikke sammen og derfor vil den socialdemokratiske regionsrådsgruppe sætte det på dagsordenen, således at alle har samme mulighed, uanset om man kører selv til sygehuset/lægen, eller om man skal med Flex-Trafik.
Hvordan det skal skrues sammen, må vi diskutere - men vi vil have lighed i sundhed - også når man opfylder reglerne for at køre med Flex-trafik.
Abonner på:
Opslag (Atom)