torsdag den 25. august 2011

S i Region Sjælland vil samarbejde med kommuner

Socialdemokraterne vil samarbejde med kommunerne om bedre forebyggelse.

Sundhedstilstanden blandt borgerne i Region Sjælland er mange steder ikke god nok.
Vi lider af mange sygdomme og en landsdækkende undersøgelse viser at vi vejer for
meget, drikker for meget, ryger for meget og vores uddannelsesniveau ligger under
gennemsnittet.
Det medfører selvsagt ikke god nok livskvalitet for den enkelte og et stort pres på
sundheds-udgifterne i både kommuner og Region Sjælland.
Det vil soc.dem i Region Sjælland nu forsøge at gøre en yderligere indsats overfor.
Derfor har vi i Budget 2012 indgået aftale med det samlede Regionsråd, om at indgå i et
tættere samtale med kommunerne om at styrke samarbejdet på sundhedsområdet, for at
skabe de bedste rammer for borgerne i overgangene mellem kommuner, praktiserende
læger og sygehusene.
Der er afsat 20 mil i 2012 stigende til 30 mil i 2013 som skal benyttes til bla. mere
forebyggelse, bedre patientforløb, patientuddannelse, telemedicinske løsninger (f.eks.
behandling i hjemmet med direkte kontakt til sygehuset via PC eller telefon) og fælles IT
som "kan tale sammen".
Desuden skal der især for de unge patienter, være øget fokus på sammenhæng og
samarbejde mellem kommuner og Region Sjælland indenfor Psykiatrien.
Man kan diskutere om beløbet er stort nok, men jeg ser det som et vigtigt skridt i den
rigtige retning for at øge sundheden for den enkelte og med tiden mindske udgiftspresset i
både kommuner og Region Sjælland så vi også har råd til kommende opgaver.