torsdag den 13. november 2014

Der mangler sygeplejersker i Region Sjælland - eller gør der?

Der har i den seneste tid været skrevet om, at der mangler ca 140 sygeplejersker i Region Sjælland (RS) - så jeg satte mig for at finde ud af, hvor sygeplejerskerne er blevet af?

Ifølge Danmarks Statistik (2012/2013, som er de nyeste tilgængelige) ser det således ud:

Der pendler ca 1.400 sygeplejersker ud af RS for at arbejde i naboregionerne, fortrinsvis Hovedstaden og fortrinsvis nær regionsgrænserne.
Omvendt pendler ca. 500 ind i vores region - der er altså en netto-pendling på ca 900 sygeplejersker - og dermed mere end. tilstrækkeligt til at dække den sygeplejerskemangel der er i Region Sjælland.

Arbejder de så i vikarbureauer? Nej, det gør de ikke. Ifølge Danmarks Statistik arbejder kun godt 1/2% af sygeplejerskerne fuldtids i vikarbureauer - og kun ca 7% har det som sekundær beskæftigelse (ud over normal arbejdstid)
  
Så min konklusion er, at der ikke er mangel på sygeplejersker i Region Sjælland - men der er mangel på sygeplejersker der vil arbejde i Region Sjælland.
Hvorfor er der det?
Hvad er det der gør, at sygeplejerskerne hellere vil arbejde i Hovedstaden end i RS?
Modsat lægerne, så bor sygeplejerskerne jo i vores Region - så vi skal ikke nødvendigvis køre dem hertil i busser (ligesom vi gør med lægerne fra København til Nykøbing F)
Dét kan vi som arbejdsgivere i Regionsrådet gøre noget ved - hvis vi vil!

Der er sikkert mange grunde til at nogen vælger- eller fravælger at arbejde som sygeplejerske i Region Sjælland.
Jeg vil foreslå at der iværksættes en analyse som kan klarlægge hvad der skal til, for at få flere til at vælge at arbejde på vores egne sygehuse. 
Er det løn? er det arbejdsforhold? er det arbejdsmiljø? er det muligheden for at have indflydelse på eget arbejde? eller er der helt andre årsager.

Der er i min optik ingen tvivl om, at det betyder et tab af kvalitet for borgere og patienter, at der er den mangel på faglig ekspertise, uanset om det gælder læger, sygeplejersker eller andre medarbejdergrupper - så jeg vil håbe at mine regionsrådskolleger vil være med til at:
Undersøge årsagen til at sygeplejersker vælger at arbejde i naboregioner/kommuner
iværksætte initiativer som kan få flere til at arbejde i vores egen region.





tirsdag den 9. september 2014

Behandlingsgarantien er ikke et mål i sig selv

Garantien for borgerne skal være den rette behandling til den rette patient til rette tid.

Borgerne skal kunne regne med at de får en rette behandling af høj kvalitet i Region Sjælland. Derfor er Socialdemokraterne gået med i budgetforliget med V, K, O, LA, R og SF - men det betyder ikke, at der nu hurtigst muligt skal sendes patienter ud af egen region til andre offentlige sygehuse - og heller ikke til privathospitaler.
For uanset udrednings- og behandlingsgarantier har borgeren også ret til en faglig vurdering af høj kvalitet - og nogle gange har både borgeren og sygdommen bedst af at "se tiden an" - ikke for at borgeren skal "lide" længst muligt - men for at nogle sygdomme "går i sig selv igen", eller helbreder sig selv.
Denne faglige vurdering må vi politikere overlade til de sundhedsprofessionelle som har kompetencerne til det.
Det skal altså være en faglig vurdering og ikke "bare" politisk ideologi der afgør den rette behandling.

På vegne af den socialdemokratiske regionsrådsgruppe


fredag den 15. august 2014

Patientsikkerheden skal være OK

Det er slet ikke i orden at sikkerheden for patienterne ikke er lige høj døgnet rundt/året rundt.
Det har regionerne allerede gjort meget for at forhindre - bla.:
- Lukket små enheder og lavet 4 akutsygehuse i Region Sjælland (antal pålagt
at daværende VK-regering) som (skulle) sikre at der er det nødvendige specialuddannede personale til rådighed - og at der også er det nødvendige speciale-udstyr (scannere, laboratorieundersøgelser med videre) til rådighed. Det betyder så også, at der ikke kan være fuldt udstyret skadestuer/akutafdeliger på alle Regionens 6 sygehuse, da specialerne ikke er til stede.
- Vi undersøger og behandler langt flere sygdomme for færre kroner end vi gjorde tidligere.
- Vi dokumenterer og register som aldrig før, hvilket også sikrer patientsikkerheden.
- Og heldigvis viser LUP´en (Landsundersøgelse af Patienttilfredsheden) da også at der er stor tilfredshed bland patienterne - sidste år var det hele 91 % af de indlagte patienter og 96 % af de ambulante patienter som har et positivt indtryk af deres indlæggelse eller ambulante forløb samlet set og er dermed et af de bedst placerede områder i undersøgelsen.

Som sygeplejerske og medlem af Kredsbestyrelsen for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, véd jeg at der desværre sker flere fejl, når der er færre medarbejdere til rådighed, og det er noget som både DSR og Lægeforeningen har talt til politikerne om i flere år.
- Vi undersøger og behandler langt flere sygdomme for færre kroner end vi gjorde tidligere - og det er rigtig godt - det må bare ikke gå ud over patientsikkerheden.
- Der dokumenteres og registreres rigtig meget mere end tidligere - det er i stor udstrækning nødvendigt i forhold til patientsikkerheden.
- Jeg véd at medarbejderne har rigtig travlt hele døgnet og gør deres allerbedste - men jeg véd også, at der er en diskrepans mellem nye opgaver der skal udføres og de ressourcer (normeringer) der skal udføre opgaverne. Det er som om man ikke kun vil "gøre sækken mindre", men man vil også "fylde mere i den".
Det kan desværre tage fokus fra patienterne og reducere patientsikkerheden.

Undersøgelsen i MX viser med al tydelighed at "sækken allerede er mere end overfyldt" - patientsikkerheden skal sikres døgnet rundt/året rundt.

Tidligere var patienterne indlagt i længere tid for deres sygdomme og behandling - men i dag er man kun på sygehuset, så længe man ikke kan være andre steder. Det kan der være meget god fornuft i - man bliver ikke hurtigere rask på sygehuset - tvært imod, så bliver man hurtigere bedre, når man er i vante omgivelser, og de fleste undersøgelser kan foretages ambulant i dag.
Men det stiller også øget krav til medarbejderne - også i weekenderne - hvor der ofte er lige så meget at gøre med undersøgelser og behandling som på hverdage - derfor må det genovervejes om man vil betale det det koster, at have et akutsygehus på omdrejningshøjde i weekenderne/ferier/helligdage - eller om man politisk vil tage det ansvar at patientsikkerheden er lavere i disse tidsrum?

Jeg véd godt hvad jeg vil vælge - dét var nemlig én af årsagerne til at jeg overhovedet gik ind i politik.
Jeg vil til enhver tid vælge patientsikkerheden - vi må finde måden at gøre det på, så også økonomien hænger sammen.

søndag den 20. juli 2014

Øget pres på politi og sundhedsvæsen

Både politi og sundhedsvæsen er under pres økonomisk, med reduceret økonomi og flere opgaver.
Politiet øger "bare" grænserne for hvad de vil tage sig af....    det gør/kan sundhedsvæsenet ikke!!
Hvis sundhedsvæsenet gjorde det samme, skulle vi sige:
Hvem skal behandles? hvem skal ikke?
Er der nogle patientgrupper som blot skal registreres (som stjålne cykler) og kun tages sig af, hvis de "falder om" på gangene?
Hvilke patienter skal tilses? og hvilke skal ikke?
og så videre!!!!
Sådan fungerer sundhedsvæsenet (heldigvis) ikke!!!
Men det ændrer ikke på, at sundhedsvæsenet er under pres:
Reduceret økonomi.
Øget krav til dokumentation.
Flere patienter igennem systemet.
Færre sundhedsfaglige medarbejdere til opgaverne.
Flere behandlingsmuligheder.
Og så videre.....
Hvor meget ekstra kan man "putte i en sæk" uden at sækken springer" - og tilmed mens "mens sækken gøres mindre".
Ikke noget at sige til, at en del sundhedsfaglige går ned med stress og ikke synes de har tid, kræfter og økonomi til at levere et fagligt ordentligt stykke arbejde.

#dkpol #sundpol

mandag den 30. juni 2014

Livs- og demenstestamente

Ca 1000 demente efterlyses hvert år - iføge BT er 11 af dem døde alene i år. 
 Jeg foreslår at man indfører et LIVSTESTAMENTE - hvor man ud over organdonation også kan indføre, om man ønsker livsforlængende behandling hvor det synes "nytteløst" og om man giver sin tilladelse til at der i tilfælde af demens må påsættes GPS-overvågning - så slipper de pårørende for disse vanskelige beslutninger - og sundhdsvæsenet kender borgerens ønsker, som de var da borgeren var i sin habituelle tilstand.
Det hjælper ikke så meget her og nu - men det vil reducere problematikken på længere sigt.