søndag den 30. august 2009




Lørdag d. 28. august mødtes nogle socialdemokrater på Café Le Soleil i Kalundborg - der var både kandidater til Byråd, Region og medlemmer - det var rigtig hyggeligt - vi snakkede om løst og fast. Håber vi får mulighed for at gøre det igen en anden gang - gerne i andre byer - så har du en idé til et sted vi kunne mødes med andre socialdemokrater - så aftal det gerne med mig.

FormandsKandidatmøde i Dansk Sygeplejeråd 24. august 2009 på Hotel Scandic



Jeg deltager i kandidatmøde til Formandsposten i Dansk Sygeplejeråd sammen med ca 150 andre sygeplejersker fra Regionen.
Kandidaterne er Grete Christensen og Irene Hesselberg

søndag den 16. august 2009











Lørdag d. 15. august deltog jeg i Sommer-træf på Orø - inviteret af Holbæk partiforening. Her er det Borgmesterkandidat Sine Agerholm, Holbæk der har fået et "ildebefindende" i Brugsen i Bjergby.
Regionskandidaterne Nicolai Nicolaisen og jeg selv er hurtige til at "hjælpe" og Nicolai får ringet til Zonen fra Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk, som var der meget hurtigt - hurtigere end normal responstid :-)
Sine bliver med fuld udrykning kørt til Campingpladsen på Orø, hvor hun hurtigt får det rigtig godt igen, sammen med de øvrige deltagere fra Holbæk Partiforening og med den gode grill-mad som fortræffelige medlemmer havde sørget for.
Senere fik vi en inspirerende tur i det flotte og fredede naturområde langs stranden af naturvejleder Bent Møller. En skøn dag - trods regnvejr i starten.

lørdag den 8. august 2009




Vælg SUNDHED – stem på RASK

Valget til kommuner og Regionen nærmer sig, og det er kandidat til Regionsrådet for Socialdemokraterne Kirsten Rask ved at gøre sig rigtig meget klar til.
Det er ikke så mange penge der følger med et kandidatur for socialdemokraterne, så de enkelte kandidater må selv være kreative og meget aktive.
Her er det Kirsten Rask der har fået produceret nogle cykel- og løbetrøjer som skal være ”mobile reklamesøjler” ude i Region Sjælland. Hvis andre har lyst til at reklamere og gøre noget aktivt for at være med til at hun bliver valgt, kan de henvende sig til Kirsten Rask og købe trøjen for et meget begrænset beløb. Man kan bl.a. købe T-shirt, løbe- og cykeltrøjer.
Kirsten Rask er sygeplejerske og medlem af Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjællands bestyrelse, og hun brænder meget for sundhedspolitikken både fagpolitisk og politisk, og hun mener, at hun ved at være med i Regionsrådet kan bidrage med rigtig meget, da hun så at sige ”har fingrene nede i dejen”, og via sit arbejde og det fagpolitiske, er velorienteret i hvad der rører sig blandt patienter og personale og hvordan de politiske beslutninger virker ude i sundhedsvæsenet.
Kirsten Rask er født i Errindlev på Lolland og har gået på både Errindlev og Holeby Skole, hun har boet i Slagelse og i Ringsted. Nu bor hun i Høng mellem Slagelse og Kalundborg, sammen med sin mand, Bjarne Andersen, som er Sundhedsplejerske i Ringsted, så hun har et bredt kendskab til det meste af Regionen, og de problematikker der kan være i de forskellige lokaliteter.
Kirsten Rask kan kontaktes på:
kirsten@raskand.dk for køb af trøjer og for yderligere oplysninger og man kan få flere oplysninger ved at læse hendes Blog: http://kirstenrask.blogspot.com/

torsdag den 6. august 2009

Skal Region Sjælland Forskelsbehandle i Sundhedsvæsenet?


Jyllandsposten (JP) bragte 23.07.2009 et indlæg om, at mere end hver 4. adspurgte regionspolitiker mener, at patienter med livsstilssygdomme skal prioriteres ringere end andre patienter.
Det er, efter min mening, et udtryk for et ualmindelig ringe menneskesyn, og det vil på længere sigt kunne betyde en bombe under sundhedssystemet.
Jeg mener, at det vil være gavnligt for dansk økonomi på længere sigt, at få bragt disse livsstilssygdomme rigtig meget ned, ved at satse langt mere på sundhedsforebyggelse, end man gør nu – at Regioner og Kommuner burde indgå et langt bedre samarbejde på området. Det er rigtig ærgerligt, at det er kommunekassen der betaler forebyggelsen og Regionskassen der betaler helbredelsen, fordi det kan betyde et lavere incitement til at fokusere på problemet.
For hvis vi ikke hjælper rygeren til at holde op med at ryge, alkoholikeren til at holde op med at drikke, medicinmisbrugeren til at holde op med sit misbrug og den overvægtige til at tabe sig etc. – så vil vi opleve langt større belastning af sundhedssystemet, end det vi kender til nu, idet den overvægtige kan udvikle sukkersyge, have risiko for amputationer, få brug for hjemmehjælp og hjemmesygepleje og måske komme på førtidspension – lignende historier kan siges om de øvrige livsstilsrelaterede lidelser. Og det er omkostningstunge foranstaltninger.
Det er netop når man har patienten inde ”i andet ærinde”, at man får patienter i tale, og dermed kan være med til at motivere til livsstilsændringer – for det er netop, når borgeren er blevet syg af sin ”dårlige” livsstil, at denne kan være motiveret til at ændre den.
JP´s indlæg beskriver, at nogle af de adspurgte mener at hvis to næsten identiske patienter står på ventelisten, så må den med livsstilssygdomme vente – hvem skal afgøre hvem der skal vente? Og hvad skal kriterierne være? Er det f.eks. også selvforskyldt når rytteren falder af sin hest og kommer til skade og når håndboldspilleren eller badmintonspilleren river sin achillessene over?
Sundhedsvæsenets fornemmeste opgave må derfor være at :
· at de mest syge bliver behandlet først
· at visitationen sker ud fra en faglig vurdering af sundhedspersonale
· behandle alle patienter ens - uanset om patienten er i arbejde, har livsstilssygdomme eller kan udsættes for andre diskriminerende vurderinger

søndag den 2. august 2009

Hvad er værst? Mider i affaldsbeholderen? eller skader på liv og lemmer?

Kan man sammenligne pærer med bananer?

Johnny Lihme (V og politibetjent) gav i avisen i fredags, klart udtryk for hans og den øvrige kommunalbestyrelses fejlagtige beslutning om det nye affaldssystem – idet man nu har fundet ud af, at det ikke fungerer optimalt.
Om systemet fungerer eller ikke, skal jeg ikke gøre mig klog på i dette indlæg – men – jeg er nødt til at give min mening til kende overfor Johnny Lihme´ udtalelse om følgende: Jeg vil bede mine byrådskolleger om at glemme alt om kultur, cykelstier eller medvind på samme, indtil vi har fået løst affaldssystemet.
Jeg véd ikke om Johnny Lihme færdes på cykel på cykelstier og veje – men jeg véd at andre gør det, og at det er forbundet med både gener og risiko for lemlæstelse at færdes både på Kalundborg Kommunes cykelstier og veje - og for den sags skyld, også på de omkringliggende kommuners.
Mange steder er der store huller, der har været gravet og lappet med store ujævnheder til følge, og op- og nedkørsler lader ofte meget tilbage at ønske. Der er i vejsiderne fyldt med kloakdæksler og riste, som mange gange ikke er i niveau med den øvrige belægning, eller ristene ”vender forkert” så man risikerer at dækket sætter sig fast i rillerne. Overkørsler over togskinner er et kapitel for sig – her er også ofte store niveauforskelle.
Cykelstien mellem Havrebjerg forbi Høng og næsten helt til Kalundborg er både bred og god – hvis det ikke var fordi den er lavet som ”de gamle tyske motorveje” af betonelementer (eller lignende) med et par cm. afstand mellem elementerne. Disse ”revner” er i tidens løb fyldt op med mere eller mindre asfalt - flere steder med mange cm niveauforskel og i elementerne er både huller og mere eller mindre vellykkede reparationer.
Det kan betyde at cyklisten vælter og får større eller mindre skader – men det betyder også, at de legemsdele der har nærkontakt til cykelsadlen ofte bliver meget mere generet end nødvendigt.
Kommunen har vel ansvaret for at både veje og cykelstier er af en sådan beskaffenhed, at det som mindstemål ikke er belægningen, der er skyld i ulykker – og at det ikke er ”fristende” for cyklisterne at færdes udenfor cykelarealerne – altså på vejene.
I en tid hvor både Regering og alle andre politikere, læger og andet sundhedspersonale opfordrer til at styrke befolkningens sundhed, bl.a. ved at tage cyklen i stedet for bilen – så må man vel også forvente, at de arealer hvor cyklisterne skal færdes, opprioriteres, så cyklisterne kan færdes, med mindst mulig risiko for liv og førlighed – ellers hænger politikken ikke sammen – så er det bare ”tomme ord” – og befolkningens sundhedstilstand øges ikke nok.
Jeg vil derfor opfordre Johnny Lihme og hans byrådskolleger, og alle de nye byrådskandidater, om at tage cykelstier og veje med i deres prioritering om, hvad der er vigtigt, og hvad der er nødvendigt at få gjort bedre – det kan ikke være et enten-eller – men et både-og.