Kan man sammenligne pærer med bananer?
Johnny Lihme (V og politibetjent) gav i avisen i fredags, klart udtryk for hans og den øvrige kommunalbestyrelses fejlagtige beslutning om det nye affaldssystem – idet man nu har fundet ud af, at det ikke fungerer optimalt.
Om systemet fungerer eller ikke, skal jeg ikke gøre mig klog på i dette indlæg – men – jeg er nødt til at give min mening til kende overfor Johnny Lihme´ udtalelse om følgende: Jeg vil bede mine byrådskolleger om at glemme alt om kultur, cykelstier eller medvind på samme, indtil vi har fået løst affaldssystemet.
Jeg véd ikke om Johnny Lihme færdes på cykel på cykelstier og veje – men jeg véd at andre gør det, og at det er forbundet med både gener og risiko for lemlæstelse at færdes både på Kalundborg Kommunes cykelstier og veje - og for den sags skyld, også på de omkringliggende kommuners.
Mange steder er der store huller, der har været gravet og lappet med store ujævnheder til følge, og op- og nedkørsler lader ofte meget tilbage at ønske. Der er i vejsiderne fyldt med kloakdæksler og riste, som mange gange ikke er i niveau med den øvrige belægning, eller ristene ”vender forkert” så man risikerer at dækket sætter sig fast i rillerne. Overkørsler over togskinner er et kapitel for sig – her er også ofte store niveauforskelle.
Cykelstien mellem Havrebjerg forbi Høng og næsten helt til Kalundborg er både bred og god – hvis det ikke var fordi den er lavet som ”de gamle tyske motorveje” af betonelementer (eller lignende) med et par cm. afstand mellem elementerne. Disse ”revner” er i tidens løb fyldt op med mere eller mindre asfalt - flere steder med mange cm niveauforskel og i elementerne er både huller og mere eller mindre vellykkede reparationer.
Det kan betyde at cyklisten vælter og får større eller mindre skader – men det betyder også, at de legemsdele der har nærkontakt til cykelsadlen ofte bliver meget mere generet end nødvendigt.
Kommunen har vel ansvaret for at både veje og cykelstier er af en sådan beskaffenhed, at det som mindstemål ikke er belægningen, der er skyld i ulykker – og at det ikke er ”fristende” for cyklisterne at færdes udenfor cykelarealerne – altså på vejene.
I en tid hvor både Regering og alle andre politikere, læger og andet sundhedspersonale opfordrer til at styrke befolkningens sundhed, bl.a. ved at tage cyklen i stedet for bilen – så må man vel også forvente, at de arealer hvor cyklisterne skal færdes, opprioriteres, så cyklisterne kan færdes, med mindst mulig risiko for liv og førlighed – ellers hænger politikken ikke sammen – så er det bare ”tomme ord” – og befolkningens sundhedstilstand øges ikke nok.
Jeg vil derfor opfordre Johnny Lihme og hans byrådskolleger, og alle de nye byrådskandidater, om at tage cykelstier og veje med i deres prioritering om, hvad der er vigtigt, og hvad der er nødvendigt at få gjort bedre – det kan ikke være et enten-eller – men et både-og.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar