Jeg bliver så træt.....

af altid at læse og høre om alt hvad der kan gå galt i integrationen! men desværre ligger fokus altid på det negative..... også i medierne! Forskning viser at en ensidig fokusering på negative sider af en sag, øger den negative opfattelse af "sagen". Det er min påstand, at det også gælder for den måde vi opfatter vores nydanske borgere. På andre områder benytter man sig i øget grad "af positiv tænkning" - feks. arbejder man i Region Sjælland med begrebet "Langtidsfriske medarbejdere" - hvor man er i gang med at undersøge, hvad det er der gør, at nogle medarbejdere næsten aldrig er syge, mens andre er det oftere. Ikke for at "bruge det mod hinanden" men for at blive klogere på, hvad der gør at nogle medarbejdere er "langtidsfriske". Samme model kunne med fordel bruges indenfor andre områder - feks. indenfor "etniske minoriteter" - hvad er det der gør, at ca 62% af "ikke vestlige indvandrere" klarer sig selv, mens resten er på en eller anden offentlig forsørgelse? Hvad er det der gør at der, ifølge Danmarks Statistik, blandt 30-årige "ikke vestlige indvandrere" er henholdsvis 61% af kvinderne og 44% af mændende, der har afsluttet en erhvervs-kompetencegivende uddannelse - mens resten ikke har? Tilsvarende kan man spørge, hvordan kan det være at kun 79 % etniske danske kvinder og 73% etniske danske mænd gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse? Hvad kan man gøre, for at få flere "ikke vestlige indvandrere" gennem folkeskolen med et godt resultat? I 2010 viste en undersøgelse at beskæftigelsesgraden var 58% - hvad gør vi for at få resten med? Beskæftigelsesgraden steg til henholdsvis 76% ved erhvervsfaglig uddannelse, 82% ved mellemlang videregående uddannelse og 79% ved lang videregående uddannelse blandt mændende - og næsten tilsvarende hos kvinderne. Vi véd at der pr 1. januar 2012 var en beskæftigelsesgrad på 48% for "ikke vestlige indvandrere", mens det var knap 60% for indvandrere fra "vestlige lande" og knap 74% for personer med dansk oprindelse. Det er min vurdering, at det interessante i virkeligheden er: hvordan støtter vi bedst op om at få mange flere igennem skole- og erhvervs-uddannelsessystemet, da al forskning viser, at det er dét der gør, at flest muligt har størst chance for at klare tilværelsen for sig selv og sin familie? Så i stedet for at "hakke nedad" - skulle vi meget hellere give positiv omtale - positiv opbakning og styrke forskningen til "alle etniske oprindelser" - så vi alle har mulighed for en tilværelse, hvor man selv vælger sit liv. Det er tydeligt at uddannelse betaler sig for alle parter - her er der blandt andet brug for ændret retorik, mere forskning og øget indsats fra alle der arbejder med området. Kirsten Rask Regionsrådsmedlem (A) (Borrevænget 13B 4270 Høng)