søndag den 21. november 2010

Bertel Haarder (V) lægger op til lovbrud i Politikken

hvor der for nylig været et indlæg om patienters ret til at skifte sundhedspersonale – endog hospital, hvis man ”kun” bliver tilbudt at blive behandlet af en person med tørklæde.

Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder er citeret for at udtale sig, på baggrund af et indlæg fra et medlem af Dansk Folkeparti (DF) i deres medlemsblad, hvor medlemmet fortæller, at hun fik tilbudt behandling af en læge med tørklæde.
Det ønskede hun angiveligt ikke, fordi det efter hendes mening er udtryk for ”kvindeundertrykkelse og intolerance”.

Indlægget i DF´ medlemsblad undrer mig ikke, da netop tolerance og integration ikke er DF´ spidskompetence – selv om de efter eget udsagn, gerne ser både familiesammenføring og indvandring af netop veluddannede f.eks. læger.

Men det bekymrer mig meget, at Indenrigs- og Sundhedsministeren vil lægge navn til både diskrimination og manglende integration, samt brud på retten til frit sygehusvalg og pålægge den regionale forpligtelse yderligere omkostninger, i form af overflytninger af patienter mellem sygehuse.

Det undrer mig meget, at Ministeren lægger op til, at det frie sygehusvalg kan bruges til, at forlange flytning mellem offentlige hospitaler, hvis man ”bliver udsat” for sundhedspersonale med tørklæde. Hvem skal betale for disse flytninger? Normalt er det en regional forpligtelse.
Det frie sygehusvalg gælder normalt kun for planlagte undersøgelser og behandling – ikke ved akutte indlæggelser.

Ministeren lægger altså op til at begå lovbrud ved, at både sygehusloven, ligestillingsloven og integrationsloven brydes.

Hvad bliver så det næste?
Kan man så forlange, ikke at blive behandlet af en overvægtig eller rødhåret?
Kan man så forlange ikke at blive vejledt af en mandlig sundhedsplejerske? Eller af en kvindelig sygeplejerske? Eller blive undersøgt af en mandlig læge?