fredag den 28. august 2020

Lokale underentreprenører skal ikke sættes af holdet

Sociale klausuler og kædeansvar:

Socialdemokratiet i Region Sjælland er optaget af at sikre ordentlige forhold for medarbejderne i de firmaer, som udfører arbejde for Regionen

 

Derfor har vi i de senere år bla. sat fokus på sociale klausuler og kædeansvar for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for medarbejderne.

 

Vi stiller også krav om lærlinge, så vi sikrer fremtidens håndværkere.

 

Men det stopper ikke her.

 

Underleverandører presses på pris:

Nogle underleverandører oplever, at de bliver presset på tilbudsprisen af totalentreprenøren, når denne har vundet udbuddet.

 

Det er ikke ordentligt, at underleverandøren, som har brugt tid og ressourcer på at regne tilbud ud, senere oplever, at de så at sige “bliver sat af holdet”, fordi totalleverandøren efterfølgende giver arbejdet til en underentreprenør, der vil udføre arbejdet billigere.

Det er i givet fald ikke Region Sjælland der “slipper billigere”, men derimod totalentreprenøren, der får et øget overskud.

 

Offentlig Udbudslov:

Offentlige ordregivere har efter udbudsloven forskellige muligheder for, at fastsætte krav i udbudsmaterialet, dels så underentreprenørerne sikres bedst muligt, og dels så vi som offentlig ordregiver skal betale mindre, hvis underleverandørerne senere afgiver lavere priser for de relevante ydelser, efter udbuddets tildeling.

 

Derfor ønsker vi at sikre, at det frem over bliver således, at der ved fremadrettede udbud af totalentrepriser alle tilfælde vil blive stillet krav om at:

 

- Region Sjælland véd hvilke underentreprenører totalentreprenøren har brugt i sit bud

 

regionen forbeholder sig ret til at sige “nej” til at totalentreprenøren udskifter en underentreprenør.

 

Det er nemlig vigtigt for os, at vi sikrer både medarbejdere og lokale små- og mellemstore underentreprenører bedst muligt - og dermed lokale arbejdspladser.

 

 Kirsten Rask Jan Hendeliowitz 

Medlem af Regionsrådet (S) Medlem af Regionsrådet (S), gruppeformand 

Ingen kommentarer: