søndag den 22. september 2013

Fødeklinikkers kvalitet undersøges.




Lever de op til Sundhedsstyrelsens (SST) kvalitetskrav? På opfordring fra Embedslægen, laver SST nu et tilsyn.

"Fødslen" af Region Sjællands første private Fødeklinik var lang og besværlig - og det ser ud til at "barselsperioden" heller ikke går helt glat.

Et flertal udenom Socialdemokraterne (S) vedtog i år at tillade private fødeklinikker at byde sig til, til at hjælpe gravide kvinder i deres graviditet og fødsel, støttet af offentlige skattekroner.

Inden beslutningen i Regionsrådet, havde Regionsrådet spurgt Sundhedsstyrelsen til råds om planerne, da det var en beslutning der gik ud over den vedtagne Fødeplan med fødesteder på Regions 4 akutsygehuse (se faktaboks)

SST havde bla. følgende bekymringer:
• Fødselstallet er ikke stigende, tvært imod, og det vil betyde færre fødsler på de 4 offentlige fødesteder - som igen kan betyde mindre fødselserfaring og færre stillinger.
• Sikkerheden på en privat fødeklinik er ringere end på offentlige sygehuse, hvor der er fødselslæger, anæstesilæger (bedøvelse), børnelæger og andre specialister indenfor rækkevidde.
• Der er lang transport til akutsygehusene fra Fødeklinikken, som kan betyde en vis risiko for den fødende og deres baby.

Disse bekymringer kunne S ikke sidde overhørig, og vi valgte derfor ikke at stemme for forslaget.
Vi hilser nu Sundhedsstyrelsens beslutning om en tilsynssag velkommen, og håber for både de gravide, babyerne, fødeklinikken og de ansvarlige politikere, at det én gang for alle, nu afgøres om kvaliteten på private fødeklinikker er i god nok, således at vi alle kan være trygge ved alle de fødesteder vi har i Region Sjælland.


Socialdemokraternes Regionsrådsgruppe
Kirsten Rask

Faktaboks:
Føde-, barsels- og børneafdeling er midlertidigt fysisk på Næstved Sygehus, som ikke længere er et akutsygehus, men skal ifølge sygehusplanen og SST flyttes til Slagelse så snart der er udbygget til det.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Kære Kirsten

Jeg er indlagt på Svangre afdelingen på Riget.
Har været indlagt i godt 8 uger.

Ville utrolig gerne i kontakt med dig omkring det, at være sengeliggende gravid og de mangler jeg oplever nu,

Skulle det have interesse, må du meget gerne kontakte mig på 20184610.

Gitte Møller