søndag den 6. september 2009

En bombe under sundhedsvæsenet


Mens andre lande misunder os dét… og Barak Obama gerne vil indføre dét… så er VI stærkt på vej til at undergrave dét… vores SUNDHEDSVÆSEN.

Ny undersøgelse viser, at 1.7 mil. danskere har en sundhedsforsikring – langt de fleste er ansatte i det private erhvervsliv.

Det betyder at nogle danskere kan springe sygehus-køen over, mens andre må vente. Nu har vi så en behandlingsgaranti på 1 måned, så netop dét er ikke det største problem i øjeblikket.

Scenariet om fremtiden er langt værre – for når mange nok har sundhedsforsikringer, så kan man sagtens forestille sig – ikke mindst med en borgerlig regering støttet af DF – som sætter individualiteten og den enkeltes ret til selvbestemmelse og fritvalgsordninger i højsædet, at der kan brede sig en tendens til, at interessen for den solidariske betaling til sundhedsvæsenet aftager, og at det alle dermed bliver afhængige af en sundhedsforsikring.

Det vil være ulykkeligt for mange – for man skal huske på – at ikke ALLE kan komme i betragtning til en sundhedsforsikring, eller at forsikringen kan blive så dyr, at den enkelte ikke er i stand til at betale præmien, hvis man i forvejen har én eller flere lidelser.

Man skal også huske på, at selv om man HAR en sundhedsforsikring, og dermed skulle være ”sikret” retten til hurtig behandling – så kan man risikere, at privathospitalerne ikke vil behandle én, hvis man f.eks. fejler noget andet, at det udgør en særlig risiko at operere én, man er meget overvægtig etc.

Derfor går jeg ind for at vi skal forsætte vores solidariske betalte og offentlige sundhedsvæsen.

Ingen kommentarer: