onsdag den 4. december 2019

Morten Dahlin vrøvler

og fortæller usandheder om Region Sjælland.


Jeg forstår at Morten Dahlin (MD) gerne vil i Folketinget...   og jeg forstår at han også benytter sig af alle kneb...
Men jeg forstår ikke, at han ønsker, at sprede utryghed hos borgerne og usandheder om Region Sjælland (RS) som han gjorde i Søndagsavisen 18. april.

Og dog...   for ét af Venstres og regeringens mål lige nu er jo selvfølgelig at stille regionerne i dårligt lys - men behøver det at ske ved, at lyve om behandlingstilbuddene i Region Sjælland?

Jeg kan forsikre både MD og borgerne i RS om, at hvis I (og denne gang er det “kun” herrerne jeg taler til) skulle blive ramt af kræft i prostata, så får I naturligvis samme gode behandlingstilbud som alle andre herrer i dette land - I er nemlig omfattet af pakkeforløbene, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Den medicinske behandling for prostatakræft har i mange år foregået i RS, mens operationerne har foregået i Region Hovedstaden, da vi i Region Sjælland ikke havde kapaciteten.
Den kirurgiske funktion har nu været under opbygning på Sjællands Universitetshospital (SUH) i nogle år, så vi er godt på vej med at hjemtage kirurgien også.

Så at påstå af mænd med prostatakræft i Region Sjælland må "nøjes” med medicinsk behandling er noget notorisk sludder.
De der skal have en operativ behandling - får en operativ behandling.

Det må altså alene tjene til at underbygge regeringens og Venstres ønske om underminere regionernes værdi - og skabe unødvendig utryghed hos borgerne - dét klæder hverken Morten Dahlin eller Venstre.


Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem Region Sjælland (A)


Ingen kommentarer: